Nok er Luis Suarez både stolt og stædig, men bomberen fra Uruguay har dog
indset, at der trods alt er ting, der er større end hans eget ego.
Derfor VIL Luis Suarez denne gang hilse forholdsvis pænt og shake hands med United-forsvareren Patrice Evra, når Liverpool hjemme på Anfield tager imod Manchester United søndag eftermiddag kl. 14.30.
Årsag: Liverpool spiller sin første hjemmekamp efter løsladelsen af den horrible rapport 23 år efter Hillsborough-katastrofen, der kostede 96 fodboldfans livet.
Det står nu klart, at det IKKE var Liverpool-tilhængernes skyld, at katastrofen indtraf og blev så omfattende, og frikendelsen af klubbens egne fans bliver selvfølgelig markeret omfattende, når Liverpool hjemme tager imod rivalerne fra Manchester.
Luis Suarez har indset, at hans egen lille krig med Patrice Evra trods alt blegner en anelse i dén sammenligning.
Otte dages karantæne
’På sådan en søndag, hvor der vil alle mulige følelser i spil, har ingen nogen
interesse i, at der skal ske ting, der ødelægger kampen,’ siger en
United-kilde ifølge The Sun.
’Luis og Patrice vil give hinanden hånden, ligesom alle andre spillere vil gøre det. De ønsker at bygge bånd mellem United og Liverpool, og det er kun fair, at det gode eksempel kommer fra spillerne på banen,’ siger insideren ifølge The Sun.
Luis Suarez fik i oktober sidste år otte kampes karantæne for at have udtalt sig racistisk om Patrice Evra. En dom, uruguayaneren var stærkt utilfreds med – og stadig i februar så rasende over, at han driblede næven uden om Patrice Evras, da de to første gang havde chancen for at trykke på næven efter dommen.
På søndag sker det så – endelig!
