Skrækmelding til United: Pogba-skade værre end forventet

Paul Pogba er ude for Manchester United i fire til seks uger

Debat og analyse: Kan Matic give Pogba sit gennembrud i Man Utd? TV3 Sport

Manchester Uniteds franske verdensstjerne Paul Pogba måtte tirsdag lade sig udskifte efter blot 18 minutter af De Røde Djævles comeback i Champions League.

Midtbanedynamoens skade var eneste hår i suppen, da Manchester United fik en 3-0 sejr over schweiziske Basel.

Pogba måtte dog forlade Old Trafford på krykker, men alligevel var José Mourinho fortrøstningsfuld i forhold til at få sin stjerne tilbage inden for et par uger:

- Jeg ved af erfaring, at det var en muskelskade. Og muskelskader holder dig fra at spille i et par uger, sagde José Mourinho til Manchester United TV.

Men nu har Manchester Uniteds lægestab givet en anden besked efter en scanning i klubben.

Ifølge britiske BBC vil den franske landsholdsstjerne være ude i mindst en måned - og måske helt op til seks uger.

Dermed kommer Pogba til at gå glip af Premier League-kampene mod Everton, Southampton og Crystal Palace, samt Liga Cup-kampen mod Burton og Champions League-udebaneturen til Moskva for at møde CSKA.

Paul Pogba kommer også til at stå over Frankrigs afgørende VM-kvalifikationskampe mod Bulgarien og Hviderusland i begyndelsen af oktober - kampe som skal vindes for at Frankrig automatisk kvalificerer sig til VM i Rusland.

Manchester United er stærkt besat på den centrale midtbane, hvor José Mourinho blandt andet råder over Ander Herrera, Michael Carrick, Marouane Fellaini, og Nemanja Matic.

Læs mere om Manchester United herunder:

Se også: Missil mod United: Diktator er kæmpe fan

Se også: Mourinho udvandrer fra interview: 'Det er et dårligt spørgsmål'

Se også: Stoke driller Mourinhos tophold i Premier League

Få adgang til Ekstra Bladets magasin om Brøndby her:

Se også: SÆRTILBUD: Få Ekstra Bladet+ i 30 dage for 1 krone

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen