Premier League

Ny Arsenal-spiller: Håber vi vinder 'The Treble'

Mohamed Elneny er netop blevet præsenteret i Arsenal, og han har store ambitioner på klubbens vegne.

  • Elneny fejrer en scoring for FC Basel - nu drømmer han om den helt store triumf med Arsenal. (Foto: AP)
Elneny fejrer en scoring for FC Basel - nu drømmer han om den helt store triumf med Arsenal. (Foto: AP)

Arsenals første januarkøb blev i dag bekræftet.

Den egyptiske midtbanespiller Mohamed Elneny er skiftet til Arsenal fra FC Basel i Schweiz, som modtager 74 millioner kroner af London-klubben.

Switzerland Soccer Champions League Arsenal - 14. jan. 2016 Wenger henter egyptisk forstærkning til midtbanen

Elneny glæder sig til de nye udfordringer hos Arsenal og har store ambitioner på klubbens vegne.

Han slår fast overfor Arsenals fans, at han håber, at førerholdet i Premier League går hele vejen i alle turneringer i foråret.

- Det er en ubeskrivelig følelse, jeg er selvfølgelig virkelig glad over skiftet, siger Elneny til klubbens hjemmeside.

- Arsenal er et af verdens største hold, og jeg er meget opsat på at bidrage positivt til mit nye hold og vil give mit bedste for klubben og for mig selv.

- Jeg vil gerne sige til fansene, at selvom I ikke har set mig spille, så lover jeg, at jeg vil gøre alt for holdet. Jeg håber, vi vinder Premier League og FA'en og Champions League også.

Elneny og Arsenal får det nu svært i Champions League, hvor man skal møde de forsvarende vindere FC Barcelona i ottendedelsfinalen.

23-årige Elneny kan få sin Arsenal-debut på søndag i liga-kampen mod Stoke på udebane.

Britain Soccer Premier League Premier League - 13. jan. 2016 Liverpool og Arsenal delte i festforestilling

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport

Seneste i Engelsk fodbold

Hent flere
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen