Vandt Champions League med Liverpool: 'Jeg var tæt på selvmord'

Den tidligere engelske landsholdsmålmand Chris Kirkland fortæller, at han stoppede karrieren, fordi han overvejede selvmord

Liverpoolds keeper fra starten af den Champions League-vindende sæson stoppede karrieren på grund af selvmodstanker. Foto: All Over
Liverpoolds keeper fra starten af den Champions League-vindende sæson stoppede karrieren på grund af selvmodstanker. Foto: All Over

Han havde slået Jerzy Dudek af og vogtede buret i fire af Liverpools Champions League-kampe, da de vandt turneringen i 2004/2005-sæsonen, og i alt blev det til 25 kampe over fire sæsoner for klubben, ligesom han også fik kampe for både Englands U21-landshold og A-landshold.

Før sidste sæson stoppede den nu 36-årige Chris Kirkland dog pludselig sin karriere og afbrød kontrakten med Bury FC fra den tredjebedste engelske række, som han ellers lige var skiftet til få måneder tidligere. Nu fortæller han, at det skyldtes en dyb depression, der fik ham til at overveje selvmord.

- Jeg var bekymret for, hvor tæt jeg var på næste skridt. Det er derfor, at jeg sagde 'Jeg er nødt til at stoppe med at spille fodbold', siger Kirkland til The Guardian.

- Det er nemt for mig at sige nu, fordi jeg er kommet ud af det. Det er den største ting, og jeg vil have, at andre personer og andre spillere skal vide, at de bare skal snakke om det. Jeg så ikke en vej ud af det, før jeg begyndte at snakke om det. Der var en frygt. Men så snart, man snakker, så hjælper du dig selv og din familie, siger Kirkland.

Kirkland var i Liverpool fra 2001 til 2006 og nåede det engelske A-landshold, men var lejet ud til West Bromwich i den sidste sæson. Derefter røg han til Wigan, Leicester, Doncaster, Sheffield Wednesdag, Preston, inden det altså sluttede i Bury.

Artiklen fortsætter under billederne: Fotos: All Over

Kirkland i aktion mod Liverpool. Foto: All Over
Kirkland i aktion mod Liverpool. Foto: All Over

Og igen mod Liverpool i en anden kamp for Wigan. Foto: All Over
Og igen mod Liverpool i en anden kamp for Wigan. Foto: All Over
 

- Jeg tænker altid over, hvor langt jeg kunne være nået, hvis jeg havde været fri for skader. Min karriere kunne have været meget bedre. Når folk siger Chris Kirkland, siger de altid; 'han var altid skadet', og det er ikke noget med; 'Chris Kirkland, han vandt Champions League', siger Kirkland.

I selve Champions League-finalen mod Milan var Kirkland uden for truppen med en skade, mens Scott Carson var med på bænken. Carson tilbød siden sin medalje til Kirkland, der dog nægtede.

Hjælp til selvmordstruede

Hvis du har tanker om at begå selvmord - eller frygter, at et andet menneske vil begå selvmord - så er der mange muligheder for hjælp. Livslinien er en landsdækkende frivillig organisation, hvor der tilbydes både telefon-rådgivning og rådgivning over nettet.

Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-04.

Læs mere på hjemmesiden: www.livslinien.dk.

Se også: Sportslegende død: Han blev kun 41 år

Husker I, da Carragher mobbede United-legender:

Se også: Stjernens agent afslører: Positiv snak med Arsenal

Se også: Fodboldstjernen i utroligt skifte: Nu bliver han prof-bokser

Se også: Schmeichel håner rivalen: De tror, de kan vinde mesterskabet

Foto: AP Sport og Spil Frustrerede fans: Det Klopper ikke

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen