Indlæser...

Million-bommert af Sir Alex

Kunne have fået stortalentet Bebe for en slik - nu måtte han betale 62 gange den oprindelige pris

10:33, 02. sep 2010 | Niels-Birger Danielsen

Sir Alex Ferguson og hans talentspejdere gad ifølge engelsk avis ikke beskæftige sig med Bebe, da han blev tilbudt Manchester United i sidste sæson. (Foto: AP)
Sir Alex Ferguson og hans talentspejdere gad ifølge engelsk avis ikke beskæftige sig med Bebe, da han blev tilbudt Manchester United i sidste sæson. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • # Klub K S Point
    1Manchester C2463-1957
    2Manchester U2459-2455
    3Tottenham2444-2550
    4Chelsea2444-2943
    5Newcastle2436-3142
    6Arsenal2446-3440
    7Liverpool2428-2139
    8Sunderland2433-2433
    9Norwich2434-3932
    10Swansea City2426-2930
    11Everton FC2424-2730
    12Stoke City2423-3630
    13Aston Villa2429-3328
    14Fulham2429-3527
    15West Bromwich2424-3426
    16Queens Park Rangers2425-4121
    17Wolverhampton2427-4421
    18Bolton2428-4920
    19Blackburn2434-5418
    20Wigan2421-4916
Stortalentet Bebe er kommet til Old Trafford - 'Drømmenes Teater' - hvor han skal konkurrere med spillere som Wayne Rooney, Javier Hernandez og Nani. (Foto: AP) Se stort billede | Del
Kunstnernavn
Som mange fodboldspillere i den spansk- og portugisisk-sprogede verden, går Bebe udelukkende under sit 'kunstnernavn'. Ordet betyder baby på portugisisk. Den 20-åriges borgerlige navn er Tiago Correira.
  • Seneste i Fodbold

Annonce

Annonce

Det vakte undren, da Sir Alex Ferguson - Manchester Uniteds legendariske manager - for et par uger siden købte et ukendt portugisisk stortalent ubeset - ja, uden så meget som at have set spilleren på dvd.

Transfer-regningen på Bebe, der kom fra klubben Vitoria Guimaraes, lød på 68 millioner kr.

- Det er første gang i min karriere, at jeg har gjort det, men denne gang har jeg stolet på vores scouting-system, og nogle gange må du stole på dit instinkt, sagde Ferguson om handlen.

Han slog til med kort varsel for at komme Real Madrid i forkøbet.

Salgsivrig klub i pengenød
Men den virkelige forklaring er måske snarere - fremgår det torsdag af den engelske avis Daily Mails netudgave - at United i løbet af sidste sæson fik ham tilbudt for 1,1 millioner kr. Ferguson takkede nej - og har så nu skyndt sig at betale det oprindelige beløb ganget med 62 for at sikre sig den 20-årige spiller.

Baggrunden er, at Bebes oprindelige klub Estrela da Amadora i sidste sæson falbød sin talentfulde spiller til forskellige storklubber rundt om i Europa.

- Vi havde ingen penge overhovedet, så vi prøvede at sælge Bebe til en anden klub. Vores situation var desperat, men ingen var interesserede. Der var ingen, der så noget i ham, siger holdets træner Jorge Paxaio.

Én kamp ved Hjemløse-VM
Fremstødet lykkedes ikke - klubberne hæftede sig ved, at Bebe aldrig havde spillet i en højere række end den portugisiske 3. division. Eneste kamp på højere niveau var en kamp ved Hjemløse-VM, som han var kvalificeret til, fordi han er vokset op som gadebarn i Lissabon.

Bebes tidligere agent, Goncalo Reis, siger til Daily Mail:

- Bebe ville have været virkelig billig i sidste sæson. Vi var til sidst nødt til at ophæve hans kontrakt med klubben, fordi han ikke fik sin løn. Derfor kunne han skifte til Vitoria Guimaraes på en fri transfer i sommer.

Talentspejder gad ikke komme
Goncalo Reis undrer sig over, at ingen talentspejder kontaktede klubben eller ham selv i sidste sæson.

- Der var ingen hemmeligheder. Men jeg har forstået, at spejderen kun så nogle få kampe i Portugal og først indså, at Bebe var en stor spiller, da han så ham i nogle optaktskampe til sæsonen for Guimaraes.

Men trods alt konkluderer træner Paxaio fra Amadora:

- Når alt dette er sagt, er der ingen tvivl om, at Manchester United har skrevet kontrakt med en fantastisk spiller.

Hent kampene for dit favorithold ind i din iPhone-kalender - hent app´en her

Annonce