Persondata politik

Dansk målmand til Portsmouth

League 1-klubben Portsmouth bekræfter, at man har lejet Mikkel Andersen i Reading. Dog kun i en måned

Fodbold Mest læste

Seneste i Fodbold

EKSTRA Sport og spil

 

Den danske fodboldmålmand Mikkel Andersen er ny mand i truppen hos Portsmouth i den tredjebedste engelske række.

Målmanden skifter fra Premier League-klubben Reading, hvor han har været på kontrakt, siden han forlod danske AB i 2007.

Danskeren er i første omgang blot lånt ud i en enkelt måned, men ikke desto mindre er hans nye manager begejstret for at have ham på plads.

- Vi er meget glade for at få Mikkel. Vi frygtede, det ikke kunne lade sig gøre, men Brian McDermott (Reading-manager) har vist overskud, siger manager Michael Appleton ifølge Portsmouths hjemmeside.

Det er imidlertid langt fra en historieløs klub, Mikkel Andersen ankommer til. Indtil for nylig har klubben været truet af konkurs, som kun blev afværget ved at skaffe sig af med en række dyre spillere.

Læs også: Se også: Dansker skal redde kriseklub

Klubben har kæmpet med en voldsom gæld, siden den rykkede ud af Premier League i 2010 og har haft spillere på kontrakt til lønninger, der var alt for høje til den næstbedste række.

Truslen om en decideret opløsning af den 114 år gamle klub har hængt over Portsmouth hele sommeren, og det var ventet, at klubben ville lukke, hvis ikke alle de dyre drenge forlod klubben.

Spillere som israelske Tal Ben Haim og den nigerianske veteran Nwankwo Kanu har tøvet med at forlade Portsmouth, fordi de stod fast på de beløb, de havde til gode i klubben.

Tilbage i Portsmouth er nu en række helt unge spillere, der skal forsøge at stoppe den sportslige nedtur, der altså foreløbig har ført klubben ned i tredjebedste række for første gang i 29 år.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik