Nu starter retssagen mod John Terry

Chelseas anfører John Terry skal i retten, hvor han er anklaget for racisme mod Rio Ferdinands lillebror

  • Foto: AP
Foto: AP

Den længe ventede retssag mod den engelske fodboldspiller John Terry begynder mandag formiddag.

Chelsea-anføreren er anklaget for racisme mod Anton Ferdinand, der er forsvarsspiller i Premier League-klubben Queens Park Rangers.

Terry skal ifølge anklagen have råbt racistiske skældsord efter QPR-spilleren under en kamp mellem de to engelske klubber i oktober sidste år.

Den 31-årige Chelsea-anfører er tiltalt for med racistiske udtalelser at forstyrre den offentlige orden, hvilket maksimalt kan straffes med en bøde på 2500 pund svarende til lidt over 23.000 kroner.

Terrys advokat har tidligere meddelt, at han erklærer sin klient uskyldig i sagen.

Politiet afhørte allerede Terry i november 2011, men sagen er efterfølgende blevet udsat, da det viste sig, at flere af sagens potentielle vidner - som er fodboldspillere - ikke kunne møde op i retten, før efter EM-slutrunden var afsluttet.

Beslutningen om at se nærmere på sagen blev taget som en konsekvens af en række henvendelser fra offentligheden i kølvandet på kampen.

John Terry, som vandt Champions League og FA Cuppen med Chelsea i den forgangne sæson, var en del af det engelske landshold, der nåede til kvartfinalen ved EM i juni.

Retssagen forventes at vare fem dage.

Seneste Ekstra Bladet job

Mest læst i fodbold

Hent flere
Tipsbladet

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk