Championship

Efter hjertestop: Muamba indstiller karrieren

Fabrice Muamba har efter lægernes råd besluttet at indstille karrieren som professionel fodboldspiller.

  • Fabrice Muamba er færdig i topfodbold. (Foto: AP)
Fabrice Muamba er færdig i topfodbold. (Foto: AP)

Der gik et chok gennem fodboldverdenen, da Bolton-spilleren Fabrice Muamba 17. marts faldt om med hjertestop på banen i en FA Cup-kvartfinale mod Tottenham.

Men det lykkedes på mirakuløs vis læger på et nærliggende hospital i London at få ham tilbage til livet, og et ufatteligt comeback til professionel fodbold lurede pludselig.

Den mulighed er desværre blevet udelukket i dag.

Se også:

Se også: TV: Muambas vilde velkomst efter hjertestop

Boltons hjemmeside annoncerer 24-årige Fabrice Muamba sit karrierestop, som er blevet besluttet efter råd fra en hjertespecialist.

- Siden jeg fik mit hjerteanfald og blev udskrevet fra hospitalet, har jeg bevaret håbet om, at jeg en dag kunne genoptage min karriere, og spille for Bolton Wanderers igen, siger han i pressemeddelelsen.

- Som en del af min pågående helbredelse rejste jeg i sidste uge til Belgien for at få yderligere hjælp fra en førende hjertespecialist. Men de nyheder, jeg fik, var ikke hvad jeg havde håbet på, og det betyder, at jeg nu annoncerer afslutningen på min professionelle fodboldkarriere, siger Muamba.

- Fodbold har været mit liv siden jeg var teenager, og det har givet mig så mange muligheder. Jeg elsker spillet mere end noget andet, og føler mig heldig over at have spillet på højeste niveau, siger han videre.

Læs også:

Se også: Muamba efter times død: Gud hørte min bøn

Da den afholdte spiller lå og svævede mellem liv og død på hospitalet strømmede tusinder og atter tusinder af breve, tweets og beskeder, hvor mennesker i hele verden bad for hans overlevelse.

Og da han efter at være blevet udskrevet fra hospitalet vendte tilbage til Reebok Stadium, blev han rørt til tårer over den enorme hyldest, han modtog. (Se video over artiklen).

Støtten betyder stadig ekstremt meget for ham, siger han i pressemeddelelsen:

- Selv om nyheden er knusende, har jeg meget at være taknemmelig over. Jeg takker Gud for at jeg er i live, og jeg hylder endnu engang den lægestab, som aldrig gav op, siger han.

- Jeg vil også gerne sige tak til alle, som støttede mig gennem min karriere, og Boltons tilhængere, som har været fantastiske. Jeg er velsignet med min families og venners støtte, siger Muamba.

Læs også

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Seneste fodbold
Hent flere
Mest læst i fodbold
Hent flere
Tipsbladet
Søndagens rygtebørs: Everton offensive
Optakt: AaB - Lyngby BK
Se højdepunkterne: AGF dukkede FCM på heden
Optakt: Silkeborg IF - SønderjyskE
Brøndby-træner: Skuffet over mig selv
Glæde i OB: Enorm betydning
EKSTRA Sport og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Christina Ehrenskjöld
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen