Tidligere fodboldtræner sigtet for 29 sexovergreb

Forhenværende ungdomstræner i Newcastle United er sigtet i ubehagelig sexsag

Newcastle United har netop kunne fejre, at de vender tilbage til Premier League. (Foto: AP)
Newcastle United har netop kunne fejre, at de vender tilbage til Premier League. (Foto: AP)

Fodboldklubben Newcastle United FC er havnet i en voldsomt ubehalig sag om sexmisbrug.

Det drejer sig om den tidligere ungdomstræner George Ormond, der af Northumbria Politi er sigtet for 29 tilfælde af sexovergreb.

Det skriver BBC fredag.

Newcastle United er en af Englands stolte fodboldklubber og er netop rykket op i Premier League efter en enkelt sæson væk fra den bedste række.

61-årige Ormond er nu sigtet i 29 tilfælde, der alle fandt sted 1973-1998.

Han skal møde i retten 9. juni, skriver politiet på Twitter.

Politiet fortæller endvidere, at sigtelserne er baseret på en lang række samtaler med personer, der har været udsat for disse overgreb - og at undersøgelserne fortsætter.

- Vi opfordrer alle, der har været offer for misbrug eller ligger inde med information om muligt misbrug i sportsverdenen om at træde frem og melde det til os, skriver ordensmagten.

Sexsagen hænger sammen med de afsløringer, der første gang så dagens lys i efteråret - og primært omhandlede Barry Bennell.

Tidligere topspillere som Andy Woodward og Steve Walters stod frem og fortalte om, at de som store drenge var blevet udsat for seksuelle overgreb af deres trænere.

- De mentale ar førte mig ud i andre problemer med alkohol og stoffer, har Paul Stewart fortalt til Daily Mirror.

Se også: Premier League-klubber involveret i forfærdelig sex-sag

Se også: Engelsk pædofili-skandale vokser fortsat - 350 spillere har meldt sig

Se også: Pædofil træner sigtet for sex med otte mindreårige drenge

Det er kommet frem i pædofili-sagen

Den første bølge i pædofili-sagen rullede Andy Woodward ud midt i november. Her forklarede han, at den tidligere ungdomstræner og senere to gange pædofilidømte Barry Bennell, der havde begået overgreb på ham og en række andre drenge, da han spillede i Crewe.

Senere stod flere spillere frem med lignende anklager mod Bennell, der efterfølgende blev overfaldet i Knebworth Park. Han har i flere år boet i Milton Keynes under navnet Richard Jones..

***

Forulempede

Andy Woodward
Professionel i blandt andet Crewe.

Blev forulempet af Barry Bennell i Crewe.

Steve Walters
Professionel i blandt andet Crewe.

Blev forulempet af Barry Bennell i Crewe.

Paul Stewart
3 landskampe for England.
Professionel i blandt andet Manchester City, Tottenham og Liverpool.

Har fortalt, at han blev forulempet dagligt i en periode på fire år - og at træneren (hvis navn ikke er kommet frem) truede med at dræbe Stewarts familie, hvis han fortalte om det.

David White
1 landskamp for England.
Professionel i Manchester City, Leeds, Sheffield United.

Har forklaret, at han blev udsat for overgreb af Barry Barnell, da han var ungdomsspiller i Whitehill.

Anthony Hughes
Professionel i blandt andet Crewe.

Har forklaret, at han blev forulempet af Barry Barnell, og at han blev tvunget til at se porno i Barnells hjem.

Derek Bell
Professionel i Newcastle.

Har forklaret, at han i sin tid som juniorspiller i klubben Montagu & North Fenham blev udnyttet af ungdomstræner George Ormond, der i 2002 blev dømt for pædofili. Nogle gange skete det i Bells eget hjem.

Gary Johnson
Professionel i blandt andet Chelsea

Har forklaret, at han gennem tre år blev udnyttet af Chelseas chefscout Eddie Heath - og at m indst tre andre ungdomsspillere også blev krænket.

***

Anmeldelserne fra Woodward og de øvrige kendte spillere har fået flere end 20 spillere til også at anmelde forhold fra deres ungdomstid.

Blandt andet spillerne Jason Dunford og Chris Unsworth, der også pegede på, at de blev udnyttet af Barry Barnell. Resten har ikke valgt at stå frem, og man kan også i Storbritannien påberåbe sig anonymitet i den slags sager.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen