Indlæser...

Mytteri på Anfield

Liverpool-spilleren Albert Riera sviner manager Rafael Benitez til i spansk radio

11:00, 18. mar 2010 | Poul Ferdinand

Der er iskold luft mellem Albert Riera og Rafael Benitez. (Foto: PA)
Der er iskold luft mellem Albert Riera og Rafael Benitez. (Foto: PA) Se stort billede | Del

Annonce

  • # Klub K S Point
    1Standard Liège69-114
    2Hannover 9669-711
    3FC København65-95
    4Vorskla Poltava64-102

  • # Klub K S Point
    1FC Twente614-713
    2Wisla Krakow SA68-139
    3Fulham69-68
    4OB69-144
  • Seneste i Fodbold

Annonce

  • Seneste i Sport
Annonce

Krisen kradser på Anfield, hvor det slet ikke har svinger for Rafael Benitez' Liverpool-mandskab i denne sæson.

I aften jagter 'De Røde' sidste chance for et trofæ i Europa League, hvor Steven Gerrard og Co. på eget græs skal forsøge at vende Lilles 1-0 føring fra første opgør.

Men det vil være noget af en tilsnigelse at påstå, at der er harmoni i truppen.

Således har den spanske landsholdsspiller Albert Riera givet sit hold en elendig optakt til skæbnekampen ved at lancere et sjældent skarpt angreb på sin pressede landsmand i trænersædet.

- Dette år har været vanskeligt, og han har slet ikke ændret sig. Når du ser, at skibet synker, og du slet ikke ændrer sig, så..., lyder det fra Riera, der frejdigt fortsætter:

- Jeg har været her i to år og jeg ved, hvilken slags person, han er. Han har aldrig løst et problem med en spiller ved at tale med ham. Han tror, at han er chefen, og at han blot kan vende det døve øre til alle andre. Dialogen med spillerne er lig nul, siger Riera til Radio Marca i det, der ligner en opsigelse af jobbet på Merseyside.

Rusland kalder
Spanieren er da også kun startet inde en gang siden februar og frygter, at hans VM-plads kan være i fare.

- Når man pludselig ikke tæller som spiller længere, så må det være noget personligt. Det er frustrerende, fordi du kan se, at du kan hjælpe, men ikke får lov, siger Albert Riera, som ikke levner Rafael Benitez mange chancer for at overtage trænerposten hos Real Madrid.

- I Madrid forlanger de, at du spiller smuk fodbold, så det tror jeg, bliver svært. Vi har aldrig spillet smuk fodbold. Effektiv ja, men vi har aldrig spillet smuk fodbold, siger kantspilleren, som nu overvejer et skifte til russisk fodbold.

- Jeg ønsker at blive her i resten af min karriere, men vi spillere lever for at spille. Mit mål er VM, og derfor er jeg nødt til at spille. Lige nu er Rusland det eneste åbne marked. Jeg har tilbud fra to hold, og på grund af min situation har det givet mig noget at spekulere over, slutter han.

Liverpool-Lille, TV3 Puls 21.05...

Få alle mål fra Premier League direkte på din iPhone klik her

Annonce