Persondata politik

AGF-anfører: Jeg tror stadig på det

Steffen Rasmussen tror stadig på videre avancement i Europa League trods 1-2 nederlag til ukendte georgiere

Fodbold Mest læste

Seneste i Fodbold

EKSTRA Sport og spil

 

AARHUS (ekstrabladet.dk): - I bund og grund noget skrammel.

Citat: AGF-anfører Steffen Rasmussen.

- Vi var for tilbagelænede.

Citat AGF-træner Peter Sørensen.

Skuffelsen stod tydeligt at læse i ansigterne hos begge efter sidste dommerfløjt af den første europæiske kamp med AGF som involveret i landets næststørste by i 15 år.

Se også: Læs også: Dundrende AGF-fiasko i Europa League

1-2 nederlaget til FC Dila Gori sved og var et alvorligt slag mod ambitionerne om videre udvikling af klubben.

- Jeg har svært ved at sige, hvorfor det gik galt. Men vi spillede for langsomt. Der manglede bevægelse. Derfor skabte vi heller ingen chancer. Men jeg nægter at overgive mig. Det var jo ikke noget frygtingydende hold, vi mødte. Derfor mener jeg også, at vi har en realistisk chance for at vende det til en sammenlagt sejr i returkampen, sagde Steffen Rasmussen.

Træner Peter Sørensen fastslog, at der ikke var noget hos Dila Gori, der overraskede i forhold til det forventede.

- Men jeg er selvfølgelig ikke specielt tilfreds med, at de får scoret to mål på hurtige omstillinger, når det var en af de ting, som vi vidste, at de var rigtig gode til. Men jeg må konstatere, at mange af dem, der skal afgøre sådanne kampe svigtede i denne kamp, sagde han, der så Martin Jørgensen som et af kampens få AGF-lyspunkter.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik