De engelske fans, der følger klubber og landshold rundt i verden, bærer ikke
rundt på det bedste rygte.
Men natten til torsdag var det englænderne, som kom galt afsted, da en gruppe Tottenham-fans blev overfaldet i Rom.
Se også: Læs også: Spurs lurer på Eriksen
Her varmede de op til torsdagens Europa League-brag mod Lazio i den italienske hovedstad, da de blev overfaldet af maskerede, italienske fodboldbøller udenfor en bar i bymidten.
Ti englændere kom til skade under det voldsomme overfald. Værst gik det ud over en mand, der stadig er i livsfare efter, at han fik skader på pulsåren.
Se også: Læs også: Dempsey årets spiller i USA
Politiet har ikke offentliggjort identiteten på overfaldsmændene, men bekræfter, at flere italienere er anholdt i forbindelse med episoden.
Begge klubber kan sikre den videre deltagelse med en sejr.
