Persondata politik

FCK har svært ved at score i Europa

FC Københavns anfører Lars Jacobsen erkender, at holdet har sværere ved at score mål i de europæiske kampe

Fodbold Mest læste

Seneste i Fodbold

Hent flere

EKSTRA Sport og spil

 

I Superligaen fører FC København suverænt med seks point ned til FC Nordsjælland. FCK har tilmed scoret mest af alle 12 hold - nemlig hele 38 mål i 17 kampe. Men i Europa kniber det med at score mål.

I de seneste tre Europa League-kampe har FCK slet ikke scoret, og det er kun blevet til ét point ud af ni mulige. I aften skal FCK forsøge at ændre den tendens i mødet ude mod Molde.

- Vi har haft lidt problemer med at skabe nok chancer, og det har noget at gøre med, at Stuttgart jo er et bedre hold end Silkeborg eller FC Midtjylland. Det er sværere at skabe chancer mod de europæiske hold.

- Stuttgart er en klub, der kører med budgetter, der er 10-15 gange så store som de andre hold i Superligaen, forklarer FCK-anfører Lars Jacobsen.

Se også: Læs også: TK: N'Doye-exit har hjulpet os

På det seneste har 19-årige Andreas Cornelius haft en scoringspause, efter at angriberen ellers har lavet 12 mål i alle turneringer i denne sæson og er kommet på A-landsholdet.

Og formstærke Nicolai Jørgensen (10 mål i 22 FCK-kampe) har været ramt af uheldige skader op til de vigtigste europæiske kampe, og den 21-årige offensivspiller er også ude til kampen mod Molde.

- Vi kan ikke lægge vores scoringsrate over på to spillere, der er 40 år tilsammen, mener Lars Jacobsen.

Højrebacken, der personligt ikke har scoret et mål på klubplan i over syv år, er sikker på, at målene nok skal komme, og kravet er en sejr over det nykårede norske mesterhold.

- Det bliver ikke nogen nem kamp. Molde har været utroligt stærke på hjemmebane i den norske liga.

Se også: Læs også: FCK-træner: Det er helt åbent

- Det skulle også blive rigtigt koldt, så der er nogle ting rent mentalt, som skal være på plads, siger Lars Jacobsen.

Hvis FCK ikke vinder over Molde, og Stuttgart samtidig vinder på udebane over Steaua Bukarest i gruppens anden kamp, så vil FCK være færdig i Europa for i år.

Kampen begynder klokken 21.05.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik