MOLDE (Ekstra Bladet): Som ventet lykkedes det ikke for FC København at få
skadede Christian Bolaños klar til aftenens ultravigtige Europa League-kamp
i Molde. Da heller ikke Nicolai Jørgensen er blevet sin skade kvit, giver
det begrænsede muligheder for Ariël Jacobs rent offensivt, men man må give
den belgiske FCK-træner, at han kommer med, hvad han har at skyde med fra
start på Aker Stadion i Molde.
Rurik Gislason, der senest spillede en storkamp mod FC Midtjylland, indtager højrekanten, Thomas Delaney skal husere på den modsatte fløj, mens Andreas Cornelius og César Santin indtager positionerne helt fremme.
Der er kampstart i Molde klokken 21.05.
FCK’s startopstilling:
Målmand:
Kim Christensen
Forsvar:
Lars Jacobsen
Ragnar Sigurdsson
Kris Stadsgaard
Pierre Bengtsson
Midtbane:
Rurik Gislason
Thomas Kristensen
Claudemir
Thomas Delaney
Angreb:
César Santin
Andreas Cornelius
