Persondata politik

Agger snydt i Liverpool-sejr

Daniel Agger fik fejlagtigt et mål underkendt, da Liverpool torsdag aften vandt 1-0 hjemme over milliardærklubben Anzhi Makhachkala

  • Stephen Gerrard i et ømt øjeblik. Han spillede ikke sit livs kamp, men var medvirkende til, at sejren blev kæmpet hjem. (Foto: AP)
« Forrige
Stephen Gerrard i et ømt øjeblik. Han spillede ikke sit livs kamp, men var medvirkende til, at sejren blev kæmpet hjem. (Foto: AP)
1 af 2
Næste »

Seneste fodbold liste

Hent flere

Mest læst i fodbold liste

Hent flere
 

Daniel Agger og Liverpool kan sætte tre Europa League-point på kontoen, efter det torsdag aften blev til en fortjent 1-0-sejr over den russiske milliardærklub Anzhi Makhachkala hjemme på Anfield.

Liverpool og Agger havde kampen igennem helt styr på gæsternes superstjerne - verdens bedst betalte spiller Samuel Eto'o - men Hvidovre-drengen havde alligevel grund til at forlade banen som en halvbitter mand.

Han blev nemlig snydt for en scoring i 80. minut, da han frækt headede bolden fra målmand Gabulov, og sparkede den i mål. Dommeren fløjtede fejlagtigt for frispark.

De brændte chancers halvleg
Sejren til Liverpool var der derimod intet at udsætte på.

Liverpool lagde et massivt pres på de russiske gæster i første halvleg, men de helt store chancer var der ikke mange af.

Luis Suarez kunne ikke rigtig få det til at fungere, men efter 24 minutter udnyttede han et forsvarskiks til at spille Jonjo Shelvey helt fri. Men englænderen ramte bolden forfærdeligt, og sendte den langt over mål.

Det var lige ved at koste dyrt, for på det efterfølgende kontraangreb blev Liverpool spillet tynde i forsvaret. De slap dog med skrækken, da Skrtel fik generet Smolov i afslutningsøjeblikket.

Ti minutter før pausen gik Glen Johnson på nærmest komisk vis helt fejl af bolden tæt foran mål efter et ellers flot indløb i russernes felt. Hans efterfølgende appel for straffespark kunne ikke skjule det faktum, at han forkludrede en oplagt scoringschance - og der var ikke engang tæt på at være straffe.

Perlemål af Downing
Udover den misser havde han spillet en fin første halvleg, men blev alligevel erstattet med Raheem Sterling fra starten af anden halvleg.

Det blev dog ikke det blot 17-årige stortalent, som stjal billedet fra anden halvlegs start, men derimod Stewart Downing, som efter 53 minutter præsterede 'en spejlvendt Messi', da han trak ind fra venstre side af banen og fyrede kanonen af i det lange hjørne.

Et perlemål, som man ikke kan klandre Vladimir Gabulov i Anzhi-målet for at kigge langt efter.

Liverpool fastholdt presset i minutterne efter 1-0-målet, men derefter åd Anzhi sig til tider ind i kampen.

Det var tæt på at give pote efter knap 70 minutter, da Eto'o blev spillet fri i feltet og resolut sparkede på mål, men reservemålmanden Brad Jones, som vikarierer på grund af Pepe Reinas skade, reddede flot.

Gult kort til Agger
10 minutter senere kunne en særdeles velspillende Daniel Agger med rette føle sig snydt for en scoring, efter han sneg sig op på Anzhi-målmanden, headede bolden ud af hånden på ham, og sparkede den i nettet.

Scoringen burde tælle, fordi Gabulov kun brugte én hånd til at holde på bolden, men dommeren valgte desværre for den danske centerforsvarer at underkende målet og stikke ham et gult kort for handlingen.

Det kunne have kostet dyrt, for Anzhi havde et par fine tilbud i slutminutterne, men det forblev 1-0 på Anfield, og dermed skravede Liverpool tre livsvigtige point sammen i Europa Leagues gruppe A.

Liverpool har nu seks point, mens russerne har fire ligesom Napoli, som noget overraskende tabte med hele 3-1 ude mod schweiziske Young Boys.

Europa League-resultater

Gruppe A:

Liverpool-Anzhi Makhachkala 1-0 (0-0).

1-0 Stewart Downing (53. minut).

Tilskuere: 42.000.

Young Boys-Udinese 3-1 (1-0).

1-0 Raul Marcelo Bobadilla (4. minut). 2-0 Raul Marcelo Bobadilla (71. minut). 2-1 Andrea Coda (74. minut). 3-1 Raul Marcelo Bobadilla (81. minut/str.).

Tilskuere: 14.000.

Gruppe B:

Atl. Madrid-Academica 2-1 (0-0).

1-0 Diego Costa (47. minut). 2-0 Emre Belözoglu (67. minut). 2-1 Salim Cisse (85. minut).

Tilskuere: 25.000.

Hapoel Tel Aviv-Viktoria Plzen 1-2 (1-1).

1-0 Hanan Maman (19. minut). 1-1 Pavel Horvath (45. minut). 1-2 Frantisek Rajtoral (55. minut).

Udvisning: Iyad Khutaba, Hapoel Tel Aviv (64.)

Tilskuere: 7.500.

Gruppe C:

B.M. Gladbach-Marseille 2-0 (1-0).

1-0 Filip Daems (33. minut/str.). 2-0 Peniel Kokou Mlapa (67. minut).

Tilskuere: 46.000.

AEL Limassol-Fenerbahce 0-1 (0-0).

0-1 Egemen Korkmaz (72. minut).

Tilskuere: 7.000.

Gruppe D:

Newcastle-Club Brugge 1-0 (0-0).

1-0 Gabriel Obertan (48. minut).

Tilskuere: 30.000.

Maritimo-Bordeaux 1-1 (1-1).

0-1 Yoan Gouffran (30. minut). 1-1 Valentin Roberge (36. minut).

Tilskuere: 3.000.

Gruppe E:

Steaua Bukarest-Molde 2-0 (2-0).

1-0 Vlad Chiriches (30. minut). 2-0 Raul Rusescu (32. minut).

Tilskuere: 36.000.

Stuttgart-FC København 0-0.

Tilskuere: 18.000.

Gruppe F:

PSV-AIK 1-1 (0-0).

0-1 Kwame Amponsah Karikari (61. minut). 1-1 Jeremain Lens (80. minut).

Tilskuere: 22.000.

Dnipro Dnipropetrovsk-Napoli 3-1 (2-0).

1-0 Artem Fedetskyy (2. minut). 2-0 Matheus (42. minut). 3-0 Giuliano (64. minut). 3-1 Edinson Cavani (75. minut/str.).

Tilskuere: 29.000.

Gruppe G:

Genk-Sporting CP 2-1 (1-1).

0-1 Stijn Schaars (7. minut). 1-1 Benjamin De Ceulaer (25. minut). 2-1 Elianiv Barda (88. minut).

Udvisning: Khalid Boulahrouz, Sporting CP (76.)

Tilskuere: 12.000.

Videoton-Basel 2-1 (2-0).

1-0 Fabian Schär (2. minut/selvmål). 2-0 Marco Caneira (32. minut). 2-1 Fabian Schär (90. minut).

Tilskuere: 8.500.

Gruppe H:

Rubin Kazan-Neftchi PFK 1-0 (1-0).

1-0 Alan Kasaev (16. minut).

Tilskuere: 12.000.

Inter-Partizan Beograd 1-0 (0-0).

1-0 Rodrigo Palacio (88. minut).

Tilskuere: 37.000.

Gruppe I:

Lyon-Ath. Bilbao 2-1 (0-0).

1-0 Lisandro Lopez (54. minut). 1-1 Ibai Gomez (79. minut). 2-1 Jimmy Briand (86. minut).

Tilskuere: 28.000.

Sparta Prag-Kiryat Shmona 3-1 (3-0).

1-0 Ladislav Krejci (7. minut). 2-0 Vaclav Kadlec (10. minut). 3-0 Ondrej Svejdik (44. minut). 3-1 Shimon Abuhatzira (76. minut).

Tilskuere: 13.000.

Gruppe J:

Panathinaikos-Lazio 1-1 (0-1).

0-1 Giourkas Seitaridis (25. minut/selvmål). 1-1 José Toche (90. minut).

Tilskuere: 17.000.

NK Maribor-Tottenham 1-1 (1-0).

1-0 Robert Beric (42. minut). 1-1 Gylfi Sigurdsson (59. minut).

Tilskuere: 9.000.

Gruppe K:

Rosenborg-Metalist 1-2 (0-0).

1-0 Tarik Elyounoussi (46. minut). 1-1 Marlos (81. minut). 1-2 Cleiton Xavier (89. minut).

Tilskuere: 7.000.

Rapid Wien-Leverkusen 0-4 (0-1).

0-1 Philipp Wollscheid (37. minut). 0-2 Gonzalo Castro (57. minut). 0-3 Karim Bellarabi (58. minut). 0-4 Gonzalo Castro (90. minut).

Tilskuere: 10.000.

Gruppe L:

Levante-Twente 3-0 (0-0).

1-0 Michel (59. minut/str.). 2-0 Pedro Rios (78. minut). 3-0 Pedro Rios (88. minut).

Tilskuere: 13.000.

Helsingborg-Hannover 96 1-2 (0-1).

0-1 Mame Biram Diouf (12. minut). 1-1 Alvaro Santos (90. minut). 1-2 Didier Ya Konan (90. minut).

Tilskuere: 5.500.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik