Persondata politik

TV: Europa League-finale endte i glasskår

Adskillige fodboldtilhængere blev anholdt, da Atlético Madrids fans skulle fejre finalesejren i Europa League over Athletic Bilbao. Uroen eskalerede, da en lille gruppe fans begyndte at kaste flasker mod politiet

  • (Foto: Ritzau TV/AP)
« Forrige
(Foto: Ritzau TV/AP)
1 af 2
Næste »

Seneste fodbold liste

Hent flere

Mest læst i fodbold liste

Hent flere
 

Radamel Falcao og Europa League. De to ting rimer åbenbart overordentligt godt på hinanden.

Det leverede den colombianske målmaskine igen bevis for onsdag aften, da han med to flotte mål skød Atlético Madrid mod en finalesejr på 3-0 over Athletic Bilbao.

- Jeg er taknemmelig over dette øjeblik, som få spillere får mulighed for at opleve. Jeg er taknemmelig over for hele holdet, mine kolleger og trænerstaben, sagde Radamel Falcao til spansk tv efter sejren i Bukarest.

Radamel Falcaos første mål var noget nær sublimt, da han allerede efter seks minutter lavede flere smarte træk, før han med venstrebenet skruede bolden flot op i det lange målhjørne.

LÆS OGSÅ:

Se også: Fabelagtig Falcao: Kongen af Europa League

Efter 33 minutter udbyggede han Atléticos føring til 2-0, da han med et hurtigt fodskifte fik skaffet sig plads i straffesparkfeltet til at hamre bolden op i netmaskerne.

Atlético Madrid var aggressive fra begyndelsen af kampen mod det højt besungne Bilbao-mandskab, som havde sendt både Manchester United og Schalke 04 ud af turneringen.

Bilbao virkede tynget af nerver, og holdets normalt så bevægelige spil kom aldrig for alvor i gang.

I anden halvleg sendte Bilbaos træner, argentineren Marcelo Bielsa, sit hold ud i en kompromisløs offensiv, og det gav adskillige store chancer til Bilbao.

Radamel Falcao var dog tæt på et hattrick, da han ramte stolpen 10 minutter før tid, men det blev i stedet brasilianeren Diego, der slog sejren fast med scoringen til 3-0.

Radamel Falcao blev i sidste sæson Europa League-topscorer med 17 mål for FC Porto, som han med et mål førte til en 1-0-finalesejr over Braga.

I denne sæson blev colombianeren igen topscorer i den næstfineste europæiske klubturnering, denne gang med 12 mål.

Atlético Madrids træner, Diego Simeone, har store roser til sin topscorer.

LÆS OGSÅ:

Se også: Falcao takker alt og alle efter EL-triumf

- Holdet spillede virkelig godt, og Radamel leverede en ekstraordinær indsats. Hans mål sikrede os sejren, sagde Diego Simeone til Sky Sports.

Sejren er også en stor triumf for den argentinske træner, der i sin aktive karriere repræsenterede Atlético Madrid.

Diego Simeone blev for et halvt år hentet til klubben, der har ry for at fyre trænere i flæng.

Atlético Madrid endte med at vinde 12 sejre på stribe i Europa League, og det gør træneren stolt.

- Jeg er glad på spillernes og fansenes vegne. I morgen vil børn gå i skole iført deres Atlético Madrid-trøjer, og det er det, vi ønsker, sagde Diego Simeone.

Atlético Madrid vandt Europa League for anden gang på tre år, eftersom klubben også vandt turneringen i 2010.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik