Persondata politik

Racistiske fans kan koste Lazio ny bøde

Tottenham mødt af antisemitiske tilråb fra Lazios tilhængere. Uefa bør gribe ind, siger manager Villas-Boas

  • Lazios fans til torsdagens kamp mod Tottenham. (Foto: AP)
Lazios fans til torsdagens kamp mod Tottenham. (Foto: AP)
1 af 1

Seneste fodbold liste

Hent flere

Mest læst i fodbold liste

Hent flere
 

Som forventet var der ballade både før og under torsdagens kamp mellem Lazio og Tottenham i Rom.

Og nu venter der et efterspil. Den italienske klub risikerer igen at få en stor bøde, fordi en del af hjemmeholdets tilhængere råbte racistiske slagord ned mod den engelske klubs spillere.

Omkring 50 af Lazios mest fanatiske tilhængere - kendt som Ultras - beskyldes for at stå bag et overfald på ni Tottenhams-fans på et værtshus i centrum af den italienske hovedstad inden kampen.

Klubpræsident Claudio Lotito afviser påstandene. Han hævder, at "udlændinge" stod bag angrebet med baseballkøller, knojern og knive.

- Fans af Lazio havde intet med det at gøre, siger han ifølge The Daily Mail.

Læs også:

Se også: Tottenham reddede et point i Rom

En af London-klubbens tilhængere er i kritisk tilstand efter et knivstik under tumulterne på baren.

I første halvleg af det målløse Europa League-opgør på Stadio Olympico råbte en del af hjemmeholdets tilhængere "Juden Tottenham" (jøde-Tottenham, red.)

Og for at tydeliggøre det antisemitiske budskab sås der flere palæstinensiske flag og et stort "Free Palestine"-banner på tribunerne.

Læs også:

Se også: Ti engelske fans såret i Rom

Uefa straffede Lazio med en bøde på omkring 300.000 kroner efter det første opgør på White Hart Lane i London i september, fordi en gruppe tilhængere udstødte abelyde og råbte racistiske slagord fra tribunerne mod tre af Tottenhams farvede spillere.

Tottenhams manager, Andre Villas-Boas, håber, at Uefa hurtigt vil fastslå, om der igen er grund til at gribe ind over for Lazio efter aftenens kamp.

- Det skete forrige gang, og Uefa reagerede hurtigt. Nu må vi se, om Uefa igen bør agere, siger Villas-Boas til The Daily Mail.

Uefa ventes at træffe en afgørelse om at iværksætte en undersøgelse, når det fredag modtager rapporten fra kampens dommer.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik