Inter fik røvfuld i Rusland

Rubin Kazan sætter sig på førstepladsen i Europa Leagues gruppe H med en hjemmesejr over Inter

  • Inter fandt ud af, at man ikke tager til Kazan og vinder med sine reserver. (Foto: AP)
Inter fandt ud af, at man ikke tager til Kazan og vinder med sine reserver. (Foto: AP)
1 af 1

Seneste fodbold

Hent flere

Mest læst i fodbold

Hent flere

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

Den italienske storklub Inter må nøjes med andenpladsen i Europa Leagues Gruppe H efter russiske Rubin Kazan.

Det står klart, efter at et reservespækket Inter-hold tabte 0-3 til klubben fra Tatarstan som italienerne nu er uden chance for at passere i tabellen.

Begge hold var dog allerede på forhånd sikker på at gå videre, så opgøret gjaldt ikke andet end førstepladsen i gruppen.

Af samme årsag sendte specielt Inter-træner Andrea Stramaccioni stribevis af folk fra andet geled i kamp, så den italienske storklub reelt stillede med et B-hold.

Alligevel viste italienerne sig langt farligere end det offensivt spagfærdige hjemmehold, der først og fremmest kan takke et stærkt forsvar for de mange point i Europa League.

Da tyrkiske Gökdeniz Karadeniz allerede efter to minutter havde bragt Rubin Kazan foran, koncentrerede russerne sig om at holde Inter væk fra Rubin-målet.

Det lykkedes i nogen grad, men til gengæld 'lykkedes' det i vid udstrækning også for russerne at undgå at udgøre nogen form for trussel mod Inters slovenske målmand Vid Belec.

Efter scoringen gik der således mere end 70 minutter, inden Rubin Kazan igen havde en afslutning.

Så var der mere spræl i Inter-reserverne, der forsøgte at fremtvinge udligningen. Men selv om de sendte en række forsøg af sted mod mål, var det kun sjældent, Rubin-keeper Sergei Ryzhikov måtte i aktion.

Tættest på var indskiftede Rodrigo Palacio, men argentinerens forsøg ramte træværket. Fire minutter før tid afgjorde hjemmeholdet så kampen, da José Rondon scorede til 2-0.

Og i overtiden scorede samme Rondon igen - Rubins tredje mål på kun fem afslutninger - og sørgede dermed for en solid hjemmesejr.

Rubin Kazan har nu 13 point og er bedst indbyrdes mod Inter, der har 10 point inden sidste spillerunde den 6. december.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik