Derfor kan du ikke se AGF i aften

AGF's første europæiske kamp i 15 år er ikke interessant nok til TV. Læs tv-stationernes forklaring her

  • Martin Jørgensen og Osama Akharraz spiller Europa League i aften. Men tv-seerne får ikke fornøjelsen. (Foto: Polfoto)
Martin Jørgensen og Osama Akharraz spiller Europa League i aften. Men tv-seerne får ikke fornøjelsen. (Foto: Polfoto)
1 af 1

Seneste fodbold

Hent flere

Mest læst i fodbold

Hent flere

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

Når AGF i aften løber på banen til sin første kamp i europæisk fodbold i 15 år, så er det til en kamp, der skalopleves på stadion.

Ingen danske tv-stationer har nemlig købt sig ind på kampen mod georgiske Dila Gori i 2. kvalifikationsrunde til Europa League.

Hverken TV2 Sport, Viasat eller Canal 9 har ønsket at købe sig til muligheden for at vise AGF.

- Det er ikke lige i denne periode, det er godt at bruge penge, lyder det fra TV2 Sport.

- Det er ikke sæson for fodbold, er Viasats forklaring.

- Vi har valgt ikke at prioritere kvalkampene, siger Canal 9.

Se også: AGF uden Larsen i Europa League

De tre tv-stationer peger alle på det meget tidlige tidspunkt på sæsonen som årsag til, at de ikke har købt rettighederne til AGF's comeback i Europa. De danske fodboldfans er rejst ud i sommerlandet og svigter fodboldkampene på tv:

- Det er sommerferie, og der sker simpelthen så meget lige nu. Det er ikke noget imod AGF. Eller mod kampen som sådan. Det er mest tidspunktet, siger Lene Ugilt-Hansen, sportschef på TV2 Sport.

Samme begrundelse kommer Viasat, der tidligere har vist Europa League, med. Og så betyder den ukendte modstander fra Georgien også, at interessen for kampen vil være begrænset, vurderer redaktionschef Kim Mikkelsen.

- Havde det nu været Liverpool, så... Men nu er det altså et georgisk hold. Og det er ikke sæson for fodbold. Folk sidder i sommerhusene rundt omkring, siger han.

Canal 9 har overtaget rettighederne til Europa League i år. Men kvalifikationskampene er ikke en del af pakken, og tv-stationen, der snart lancerer endnu en kanal, Canal 8, har ikke ønsket at købe de første kampe i turneringen.

- Det er ikke noget mod AGF. Det er ikke sådan, at vi ikke vil vise dem. Men vi har valgt at prioritere, og vi viser ikke nogen kampe i kvalifikationsrunderne, siger country manager Charlotte Repholtz.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Søren Lauridsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik