Persondata politik

Triumf for Agger og Liverpool-reserver

Uden flere nøglespillere vandt Liverpool udekampen mod Hearts

  • Liverpool-manager Brendan Rodgers gav spilletid til mange unge spillere i 1-0-sejren over Hearts. (Foto: PA/Mark Runnacles)
Liverpool-manager Brendan Rodgers gav spilletid til mange unge spillere i 1-0-sejren over Hearts. (Foto: PA/Mark Runnacles)
1 af 1

Seneste fodbold liste

Hent flere

Mest læst i fodbold liste

Hent flere
 

Der skulle et selvmål fra Andy Webster 12 minutter før tid til, før Liverpool fik hevet en hårdt tilkæmpet 1-0-sejr ude over skotske Hearts hjem i den første playoffkamp om en plads i Europa League-gruppespillet.

Skotterne gjorde det kampen igennem svært for englænderne, der havde Daniel Agger med fra start på et ellers reservepræget mandskab, hvor der var blevet plads til folk som Jonjo Shelvey, Jay Spearing, Jack Robinson og Raheem Sterling.

Læs også:

Se også: Leon Andreasen dobbelt målscorer

Trods indsatsen bliver det dog svært for skotterne at gå videre til gruppespillet, når der i næste uge spilles returkamp på Anfield i Liverpool.

Også Niki Zimling og Jim Larsen kunne notere sig en udebanegevinst, da Club Brugge vandt med imponerende 3-0 i Ungarn hos Debrecen. Niki Zimling blev skiftet ud fem minutter før tid, mens Jesper Jørgensen blev skiftet ind i sidste minut af kampen.

Til gengæld var Matthias Zanka helt ude af PSV's trup, da hollænderne vandt med hele 5-0 ude over Zeta Golubovci fra Montenegro.

Læs også:

Se også: Horsens lever stadig i Europa League

De nordiske lande havde alt i alt en noget blandet dag.

Bedst chancer for at kvalificere sig til gruppespillet har norske Molde, der hjemme vandt 2-0 over Heerenveen, mens landsmændene fra Tromsø også lever efter 3-2 hjemme over Partizan Beograd. Tromsø må dog nok imødese en varm udekamp i Serbien i næste uge.

Rosenborg har også mulighed for at gå videre efter 1-1 ude mod polske Legia Warszawa, mens svenske AIK Stockholm får det svært efter 0-1 hjemme mod CSKA Moskva.

Helt galt fik det for finske HJK Helsinki, der røg i den baskiske tempomaskine hos Athletic Bilbao og tabte hele 0-6.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik