Danskerklub i storbrag: Trak Manchester United

Ajax-Lyon og Celta Vigo-Manchester United blev udfaldet af lodtrækningen til semifinalerne i Europa League

Danskerne fra Celta Vigo skal forsøge at besejre Manchester United i semifinalen. Foto: AP
Danskerne fra Celta Vigo skal forsøge at besejre Manchester United i semifinalen. Foto: AP

Fejl 503

Fejl 503

Lodtrækningen til semifinalerne i Europa League er på plads, hvor de to danskerklubber Ajax og Celta Vigo, var med i bowlen.

EUROPA LEAGUE SEMIFINALERNE:

Ajax - Lyon

Celta Vigo - Manchester United

I Europa League er det torsdag den 4. maj, semifinalerne skal stå, mens der er returopgør en uge senere.

Celta Vigo, med Pione Sisto og Daniel Wass i startopstillingen, sendte Genk ud af turneringen, hvor Sisto nettede i 1-1 kampen på udebane i returopgøret. Vigo er aldrig tidligere er kommet længere end kvartfinalen i en europæisk turnering. Nu får de en ordentlig mundfuld, når Manchester United står på den anden side i semifinalen.

Sisto fik en afgørende fod i Celta Vigos avancement. Foto: AP
Sisto fik en afgørende fod i Celta Vigos avancement. Foto: AP

Den anden danskerklub er Ajax, hvor Lasse Schöne og Kasper Dolberg hev et stort comeback op af hatten, da de var nede 3-0 på udebane i Schalke. Oven i det havde hollænderne også fået en mand vist ud. To mål i den forlængede spilletid sikrede dog rød/hvid jubel og en plads i semifinalen, hvor de brager ind i Lyon.

Schöne og Ajax fik lov til at kæmpe hårdt for deres plads i semifinalen. Foto: AP
Schöne og Ajax fik lov til at kæmpe hårdt for deres plads i semifinalen. Foto: AP

Dem, der må betegnes som favoritten i Europa League, er mastodonterne fra Manchester United. Indsatsen i kvartfinalen var dog ikke overbevisende, hvor englænderne altså skulle bruge forlænget spilletid på at sende Anderlecht ud af turneringen. Jose Mourinhos trup er dog stjernespækket og med navne som Pogba og Ibrahimovic, ville det ikke være et chok, hvis United bookede en plads i finalen.

Manchester United sikrede pladsen i semifinalen, men måtte også se Zlatan Ibrahimovic blive skadet. Foto: AP
Manchester United sikrede pladsen i semifinalen, men måtte også se Zlatan Ibrahimovic blive skadet. Foto: AP

Endelig er der Lyon, der ikke kunne nøjes med forlænget spilletid imod Besiktas. Her måtte opgøret afgøres på straffespark. Og det var langt fra de eneste kvaler, de to hold måtte gennemgå. Det første opgør i Frankrig blev udskudt en halv time, da tilhængerne måtte flygte ind på banen, fordi der udbrød slåskampe mellem de to fangrupperinger på tribunen. Fodbold blev der dog spillet, og det blev altså Lyon med en brandvarm Alexander Lacazette i front, der er klar til semifinalen.

Der var et mindre kaos før den første kamp i Frankrig. Foto: AP
Der var et mindre kaos før den første kamp i Frankrig. Foto: AP

Se også: Efter grim Zlatan-skade: Mourinho frygter det værste

Fejl 503

Fejl 503

Fejl 503

Fejl 503

Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen