Engelske medier kammer over: FCM ville ende i toppen af PL

Der er roser til FCM og kæmpe stokke-prygl til Manchester United, når de engelske medier folder sig ud

18. feb 19:00 FC Midtjylland - Manchester U

Europa LeagueStadion: MCH Arena, Danmark Dommer: Artur Manuel Ribeiro Soares Dias
FC Midtjylland
2
1
Slut
Manchester U
  • De engelske medier er hårde ved Manchester United efter nederlaget til FC Midtjylland (Foto: Lars Poulsen/EB)
De engelske medier er hårde ved Manchester United efter nederlaget til FC Midtjylland (Foto: Lars Poulsen/EB)
1/2
Næste »

FC Midtjylland leverede en kæmpe-overraskelse, da de formåede at kue mægtige Manchester United og sejre sensationelt med 2-1 hjemme på MCH Arena.

Især i anden halvleg var der bid i ulvene, og faktisk havde det danske hjemmehold fortjent mere, end de to scoringer det trods alt blev til.

Der er naturligvis store roser at hente i de danske medier, der næsten falder på halen over FCM's bedrift, men også hos vores naboer mod vest, England, er der stort bifald til den indsats, FC Midtjylland leverede.

Men måske engelske Telegraph alligevel gik for meget ud ad en rosende FC Midtjylland-tangent. Den fik i hvert fald ikke for lidt i avisens LIVE-dækning af kampen.

- FC Midtjylland var virkelig fremragende. De ville nemt ende i top 5 i Premier League, lød det således i analysen i minutterne efter, kampen var slut.

Mens FCM fik ros, så er sagen en helt anden for United. De bliver simpelthen sablet ned.

- Det her er virkelig en ændring af æraen for Manchester United. At sige, 'det er bare ikke godt nok for et hold som Man Utd' rækker slet ikke. Holdet og klubben ændrede sig, da Sir Alex Ferguson stoppede, og den gamle garde trak sig tilbage. Der er ingen Giggs, Scholes, Neville, Butt. Det er en helt anden klub, og den har brug for at finde sin identitet hurtigt.

Se også: Klasker sig på låret af grin: Håner United efter FCM-fiasko

- Der er for mange unge, overbetalte spillere, som opfører sig som om, at de 'har klaret det' uden at arbejde for det, og de unge spillere har brug for at blive styret af bedre og mere erfarne spillere. De er alle skadede, skriver Telegraph.

Daily Mail slynger heller ikke ligefrem flatterende ord efter Man Utds indsats.

- Kaos er en meget undervurderet kvalitet i fodbold. En 21-årig nigerianer kaldet Paul Onuachu blev skiftet ind for Midtjylland og tilføjede det, og nu er Manchester United også i kaos.

- Det er her vil gå over i historien som en af de største ydmygelser i historien. Rotor Volgograd, Olympiakos, Galatasaray, der har været en del. Men ingen som denne, dog.

- Midtjylland kommer ovenpå en lang vinterpause, de kvalificerede sig til Europa Leagues slutspil som nummer to efter Napoli, med en målforskel på minus seks, efter samlet at have tabt 9-1 til Napoli i gruppen. Inklusive 4-1 her i Herning, lyder det rystet fra Mirror om FC Midtjyllands historie-skrivning.

Ubehandlet webpix Allan Olsen - 18. feb. 2016 Hold nu kæft, Herning. Det var kongeklasse!

De har dog også roser til FCM:

- Alt det, FC Midtjylland er gode til, er Uniteds svaghed. De er stærke på dødbolde, og fysisk stærke i feltet. Og i Onuachu har de et wild card. Da Nemanja Vidic, Rio Ferdinand, ja selv Roy Keane spillede i klubben, ville de have haft styr på ham, men dette hold er bange og usikkert. Fra det øjeblik, han kom ind, skræmte synet af Onuachu dem.

The Sun emmer heller ikke ligefrem af begejstring.


- Fc Midtjyllands ejer Matthew Benham er besat af statistik og væddemål. Så kan han måske fortælle LVG, at hans tid hos United er løbet ud. Og oddsene er klart imod, at han sikrer dem et trofæ eller en Top 4-placering, som måske kunne have reddet Van Gaal i klubben.

- Ydmygelsen kunne have været endnu værre, hvis det ikke var for reservekeeper Sergio Romero, som kom på banen i sidste øjeblik.

Manchester Evening News har også den store kniv fremme, og avisen kræver Van Gaal fyret NU!

- Louis van Gaals troværdighed som Manchester United-manager hænger i laser. Hans beundringsværdige CV fra tidligere ligger i ruiner, og Uniteds eget omdømme smuldrer skræmmende fart for øjnene af de ansvarlige på Old Trafford

- The Reds blev i Danmark gjort til grin over hele Europa. Besejret af et hold, som kun har eksisteret siden 1999, da United var en supermagt på kontinentet, skriver journalist Stuart Mathieson i en kommentar, mens The Times slagter Louis van Gaal for at forræde Manchester Uniteds stolte historie.

Se reaktioner fra Sisto og Kian Hansen her

 

Læs også

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Seneste fodbold
Hent flere
Mest læst i fodbold
Hent flere
Tipsbladet
Søndagens rygtebørs: Everton offensive
Optakt: AaB - Lyngby BK
Se højdepunkterne: AGF dukkede FCM på heden
Optakt: Silkeborg IF - SønderjyskE
Brøndby-træner: Skuffet over mig selv
Glæde i OB: Enorm betydning
EKSTRA Sport og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen