Olympique Marseilles nye træner Elie Baup benægter alle beskyldninger, efter
han er blevet sigtet for bedrageri.
Den 57-årige træner har modtaget offentlig forsørgelse, selv om han arbejdede som tv-kommentator for franske Canal+, men han vidste ikke, han gjorde noget galt, siger han.
- Jeg stolede på nogle juraeksperter og rådgivere, som lokkede mig ind i det her (...) Jeg er villig til at betale for skader - selv at betale alle pengene tilbage. Jeg vil gøre, hvad der kræves, siger Baup.
Han overtog trænerposten i Marseille, efter Didier Deschamps denne sommer blev udpeget som ny fransk landstræner.
