Persondata politik

TV: Målmand scorer på baglæns hovedstød

Ali Ahamada blev den store helt for sit hold Toulouse, da han på spektakulær vis skaffede et point i overtiden mod Rennes

Odds

Bookmaker
1
X
2
 

Frems målmand Jakob Køhler opnåede kultstatus på rekordtid, da han for et par uger siden scorede på saksespark i overtiden mod Birkerød i den danske 2. division og skaffede uafgjort til Valby-klubben.

Ali Ahamad gjorde i lørdags Jakob Køhlert selskab i den eksklusive klub af målmænd, der faktisk har scoret på en standardsituation i overtiden. En klub, der blandt andre også tæller Peter Schmeichel, der både har scoret for Aston Villa og Manchester United på hjørnespark i overtiden.

SE OGSÅ: Se også: TV: Frems målmand scorer på sakse i overtid

Ahamad spiller i Toulouse, der i lørdags havde besøg af Rennes i den franske Ligue 1. To minutter inde i overtiden var Toulouse bagud 2-1, men så gik Ahamad med frem ved et frispark, der blev sparket langt ind i feltet.

Forestillede sig scoringen
Med ryggen til mål kastede den unge målmand sig bag over og satte panden på bolden, der efterfølgende strøg i mål.

Målet er muligvis ikke så spektakulært som Jakob Køhlers, men Ahamad svæver stadig på en lyserød sky efter den pointgivende scoring.

- Jeg forestillede mig, at jeg ville score. Jeg havde viljen og beslutsomheden, og så forestillede jeg mig scoringen og den efterfølgende fejring. Det var et magisk øjeblik, siger Ahamad til ESPN.

21-årige Ali Ahamad er ud over 41 optrædener for Toulouse også noteret for ni U21-kampe for Frankrig.

Se Ali Ahamads flotte scoring i tv-klippet over artiklen

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik