Det er noget af en ansigtsløftning truppen i Paris Saint Germain har fået det
seneste års tid.
Stjerner som Thiago Silva, Ezequil Lavezzi og ikke mindst Zlatan Ibrahimovic har gjort den tidligere så skrantende hovedstadsklub til en af europæisk fodbolds tunge drenge.
Se også: Læs også: Chelsea-træner: Lampard og Cole færdige
Og franskmændene forbereder flere stjerneindkøb.
En af dem, der ventes til Paris til den kommende sæson er Chelseas rutinerede venstreback Ashley Cole, der efter al sandsynlighed forlader Stamford Bridge til sommer.
Det var nok bare ikke meningen, at den nyhed allerede skulle være ude.
Se også: Læs også: 'Pep' dropper Chelsea - vil afløse Sir Alex
Men det kom den, da franskmændene ved en fejl smed sommer-nyerhvervelsen ud på deres Twitter-profil.
- Den engelske venstreback Ashley bliver rød og blå til sommer, skrev PSG med henvisning til spilledragten.
Se også: Læs også: Nyt Zlatan-show i storsejr
Den dårligt timede nyhed blev hurtigt fjernet igen, men der var katten så at sige allerede ude af sækken.
I Chelsea har den midlertidige manager, Rafael Benitez ladet vide, at hverken Cole eller Frank Lampard forventes at blive efter sommerferien, og i Paris kan Ashley Cole blive genforenet med den tidligere Chelsea-træner Carlo Ancelotti.
