Ups: Storklub afslører sommerkøb på Twitter

Franske Paris Saint Germain kom ved en fejl til at afsløre, at klubben henter Ashley Cole til sommer

  • Ashley Cole ligner en kommende PSG-spiller. (Foto: AP)
Ashley Cole ligner en kommende PSG-spiller. (Foto: AP)

Det er noget af en ansigtsløftning truppen i Paris Saint Germain har fået det seneste års tid.

Stjerner som Thiago Silva, Ezequil Lavezzi og ikke mindst Zlatan Ibrahimovic har gjort den tidligere så skrantende hovedstadsklub til en af europæisk fodbolds tunge drenge.

Se også: Chelsea-træner: Lampard og Cole færdige

Og franskmændene forbereder flere stjerneindkøb.

En af dem, der ventes til Paris til den kommende sæson er Chelseas rutinerede venstreback Ashley Cole, der efter al sandsynlighed forlader Stamford Bridge til sommer.

Det var nok bare ikke meningen, at den nyhed allerede skulle være ude.

Se også: 'Pep' dropper Chelsea - vil afløse Sir Alex

Men det kom den, da franskmændene ved en fejl smed sommer-nyerhvervelsen ud på deres Twitter-profil.

- Den engelske venstreback Ashley bliver rød og blå til sommer, skrev PSG med henvisning til spilledragten.

Se også: Nyt Zlatan-show i storsejr

Den dårligt timede nyhed blev hurtigt fjernet igen, men der var katten så at sige allerede ude af sækken.

I Chelsea har den midlertidige manager, Rafael Benitez ladet vide, at hverken Cole eller Frank Lampard forventes at blive efter sommerferien, og i Paris kan Ashley Cole blive genforenet med den tidligere Chelsea-træner Carlo Ancelotti.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport

Mest læste i Fransk fodbold

Hent flere
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen

Velkommen. Vi er rigtig glade for dit besøg!

Men vi er knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer.

Vores annoncer gør det muligt for os at tilbyde en stor del af vores indhold – helt gratis.
Hvis du tillader annoncer på ekstrabladet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

Er du EKSTRA-abonnent?

Oplever du problemer? Kontakt webmaster@eb.dk

Når du besøger ekstrabladet.dk tjekker vi, om du blokerer annoncer. Sådan gør vi.