PSG klar til nyt vanvidskøb

Paris Saint-Germain siges at være klar til endnu et vildt køb: Falcao skal hentes i Atletico Madrid for 450 millioner kroner

1 af 1

Mest læste i Fransk fodbold

Hent flere

Odds

Bookmaker
1
X
2
 

Han er Europas hotteste angriber, og der er vel næppe den klub, der ikke drømmer om han til angrebet.

Men Atletico Madrids Falcao er en dyr herre, og nu må en del klubber formentlig sande, at han ikke bliver til at komme i nærheden af - for nu melder en klub med lommerne fulde af guld sig på banen.

Ifølge den spanske journalist Guillem Balague, der plejer at have særdeles godt styr på spansk fodbold, er Paris Saint-Germain klar til at udløse Falcaos frikøbsklausul på 60 millioner pund - 450 millioner kroner. Det samme menes blandt andre Chelsea, Real Madrid og Manchester City at være - men de skal alle maf med andre løntunge spillere, før der er plads til Falcao. Det problem har PSG ikke.

Radamel Falcao er den angriber i Europa, der scorer flest mål per afslutning - flere end Messi og Ronaldo - og colombianeren har da også scoret 8 mål i 6 kampe i den spanske liga denne sæson. I UEFAs Super Cup imponerede han med et hattrick i 4-1 sejren over Chelsea.

Se også: PSG-træner indrømmer Ronaldo-drøm

Atletico Madrid erkender nu, at de kommer til at sælge Falcao, men man agter at beholde ham i klubben sæsonen ud.

- 60 millioner for Falcao ville løse alle økonomiske problemer i Atletico, siger klubboss Muguel Angel Gil Marin.

- Jeg kan sige, at han helt sikkert bliver hos os indtil slutningen af sæsonen. Ikke kun vil han blive, men det samme vil alle andre spillere, som træneren vil have til at blive.

PSG, der inden denne sæson købte Zlatan og Thiago Silva fri i Milan, menes dog at ville have Falcao allerede til januar - og er formetlig klar til at betale prisen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik