Fransk fodbold

Braithwaite knækkede Marseille

Den danske landsholdsangriber Martin Braithwaite gjorde det onde ved Marseille, da han kom ind fra bænken, og sendte dem ud af pokalturneringen i forlænget spilletid

  • Martin Braithwaite kom ind og blev matchvinder for Toulouse i pokalen. (Foto: All Over Press)
Martin Braithwaite kom ind og blev matchvinder for Toulouse i pokalen. (Foto: All Over Press)

I Frankrig er man nået til kvartfinalerne i Coupe de la Ligue, og den første af onsdagens tre kampe bød på en lækkerbisken. Toulouse tog nemlig på hjemmebane imod Marseille, som i dette transfervindue har været kraftigt rygtet sammen med Toulouse-angriberen Wissam Ben Yedder.

Ifølge bookmakerne var hjemmeholdet smalle favoritter mod Marseille, men ikke i nogen grad, der betød noget specielt. De lilla-klædte værter var uden Martin Braithwaite, der så til fra bænken.

Derfra kunne han i det 25. minut se netop sin angrebskollega Ben Yedder score til 1-0, hvorfor Marseille nok endnu mere ønskede, at han spille for dem og ikke imod dem.

Den skarpe angribers mål blev dog hurtigt udlignet af Georges-Kevin N'Koudou, der scorede blot to minutter efter føringsmålet.

I en helt lige kamp gik holdene til pause med et 1-1-resultat, men i anden halvleg kunne holdene fortsat ikke knække hinanden, hvorfor kampen måtte forsætte ud i forlænget spilletid.

I det 76. minut havde danske Martin Braithwaite gjort sin entre på grønsværen, og den indskiftning skulle vise sig gavnlig, da danskeren i det 99. minut sparkede hjemmeholdet på 2-1.

Målet blev det afgørende i kampen, og det der sender Toulouse videre til semifinalerne i turneringen. Marseille er nu ude.

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport

Mest læste i Fransk fodbold

Hent flere
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen