Zlatan: Udskift Eiffeltårnet med mig - så bliver jeg

Zlatan Ibrahimovic har ét kuriøst krav, hvis han skal blive hos de franske mestre i næste sæson: Flyt Eiffeltårnet og erstat det med en statue af Zlatan

HATTRICK: Zlatan sender guldet til Paris
1/2
Næste »

Zlatan Ibrahimovic var nok en gang i hovedrollen, da Paris Saint-Germain sikrede sig det franske mesterskab søndag, da de ydmygede Troyes med vanvittige 9-0 - og dét på udebane.

Svenskeren stod for fire af kampens mål og udbyggede føringen på topscorerlisten, hvor han nu har 13 mål ned til holdkammerat Edinson Cavani på andenpladsen.

Men PSG-tilhængerne må vænne sig til at fodbold-liv uden Zlatan Ibrahimovic.

Den svenske superstjerne afslørede efter kampen over for fransk tv, at hans tid i PSG med al sandsynlighed er ovre efter denne sæson.

- Jeg har i alle år haft et godt forhold til tilhængerne, klubben - med dem alle sammen. Jeg er glad i øjeblikket, men jeg vil ikke være i PSG næste sæson. Jeg har en halvanden måned tilbage, og jeg nyder den sidste tid. Hvad der skal ske næste sæson? Det ved jeg ikke. Men som tingene er nu, så er jeg ikke i PSG, sagde Zlatan til BeIn Sports.

Ibrahimovic med kamp-bolden efter sin fremragende kamp mod Troyes. (Foto: AP) Ibrahimovic med kamp-bolden efter sin fremragende kamp mod Troyes. (Foto: AP)  

Der er dog én ting, der kan overtale Zlatan til at forlænge sit ophold i den franske hovedstad. Og det er noget af et krav, selvom svenskeren selvfølgelig sagde det med et stor smil på læben.

- Hvis I skifter Eiffeltårnet ud med en statue af mig, så lover jeg at bliver i Paris Saint-Germain, sagde svenskeren grinende til intervieweren.

TV: Se Zlatans hattrick mod Troyes i videoen øverst i artiklen, som han formåede at score på små ti minutter

Måske Paris skulle overveje den statue alligevel. Zlatan har i alle fire sæsoner i det franske vundet mesterskabet, og denne sæson har han været helt forrygende.

Det er blevet til 27 mål og 11 oplæg i 22 liga-kampe for svenskeren, og mod Troyes lykkedes det ham at score mål nummer 101 for PSG i 115-Ligue 1-kampe.

Jo, mon ikke han bliver savnet i Paris.

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport

Mest læste i Fransk fodbold

Hent flere
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen