'Halshugning' overrasker ikke dansk profil

Brian Priske, der har spillet fire sæsoner i belgisk fodbold, er ikke overrasket over fansenes 'halshugning' af Steven Defour, for Liège-fans er Belgiens mest passionerede

Anderlecht-spilleren Steven Defour har tidligere bragt sindene i kog i belgisk fodbold, så han har så at sige selv lagt i ovnen til den 'halshugning', han søndag blev udsat for på sin tidligere hjemmebane i Liège.

Det fortæller FCM-assistenttræner Brian Priske, som i fire sæsoner spillede i den belgiske liga i KRC Genk og Club Brügge og dermed kender fankulturen fra tætteste hold.

- Da jeg spillede dernede, var det altid noget helt specielt at spille på Standard Lièges hjemmebane. Fansene skaber en enorm stemning og virker meget sydlandske i deres tilgang til kampene, siger Brian Priske.

- Denne gang gik de over stregen. Det er et udslag af, at de er så passionerede. Fodbold betyder virkelig noget i Belgien, og måske især i Liège. Og det betød nok også noget, at det var lige præcis Defour, det handlede om.

News - Jan. 25, 2015 Intl. fodbold - 26. jan. 2015 Standard Liège vil straffe ansvarlige for makaber tifo

- Han erklærede, da han var Standard-spiller, at han ville være 'rød for altid' (med reference til klubbens røde trøje, red.), og så ser man ikke på det med milde øjne, at han er skiftet til ærkerivalerne fra Anderlecht, siger Priske.

Defour brød som 19-årig efter blot én sæson i Genk sin kontrakt med klubben, da den ikke kvalificerede sig til de europæiske turneringer. Den yderst talentfulde og ambitiøse spiller udnyttede belgisk lovgivning til at slippe ud af sin kontrakt.

- Der var en gentlemen-aftale mellem de belgiske klubber om, at ingen ville skrive kontrakt med en spiller, der havde brudt en kontrakt ved hjælp af den pågældende lov, fortæller Priske.

- Men alligevel skrev Standard Liège kontrakt med ham, og det vakte en del postyr. Han er en kontroversiel spiller, så man kan sige, at han selv har lagt i ovnen til det, der skete søndag, siger Priske.

Steven Defour var ikke velkommen i Anderlechts lilla trøje på sin tidligere hjemmebane i Liège søndag. (Foto: ZUMA) Steven Defour var ikke velkommen i Anderlechts lilla trøje på sin tidligere hjemmebane i Liège søndag. (Foto: ZUMA)

Fodboldredaktør Ludo Vandewelle fra den belgiske avis Het Nieuwsblad bruger også betegnelsen 'sydlandsk' om Liège-fansene. I Priskes tid i Belgien var ligaen hjemsøgt af hooligans, der slog på tæven uden for stadion, men i dag dyster fansene fortrinsvis på skrig og skrål på lægterne.

- Der bliver smidt kanonslag og tændt romerlys, og Standard-fansene har også invaderet banen, men der er ikke decideret hooliganisme, siger Ludo Vandewelle.

- Banneret i søndags var naturligvis rettet mod Defour, men det var også et udtryk for det dårlige forhold, der hersker mellem Standard-tilhængerne og klubbens ledelse.

- Inden kampen havde klubben forlangt at se det banner, fansene ville rulle ud, og de viste så et andet banner frem. Og da det så kom til stykket på stadion, rullede de Defour-banneret ud.

- Den slags sker kun, når forholdet mellem fans og klubledelse er virkelig dårligt, siger Ludo Vandewelle.

Se også: Fodboldprofils hoved hugget af: Belgisk tifo vækker vrede

Han fortæller, at Standard-fansene tidligere har rullet et andet bloddryppende kæmpebanner ud på tilskuerpladserne til en kamp mod lilla-klædte Anderlecht. Det forestillede skuespilleren Al Pacino fra hans legendariske rolle i gangsterfilmen Scarface, hvor han tårnhøj af kokain bevæbner sig med et højpotent automatvåben og gør klar til et sidste opgør med sine fjender.

- I filmen siger han så 'Say hello to my little friend!', før han begynder at skyde løs. Det stod også på banneret, og så var der lilla blod over det hele, siger Ludo Vandewelle.

- Det er forløberen for, hvad der skete søndag, siger han.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport

Seneste fodbold

Hent flere

Mest læst i fodbold

Hent flere
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen