Den danske landsholdsspiller Christian Eriksen er et hot navn i Europas
største klubber.
Han bliver kædet sammen med de store klubber i de største lande, senest var det Roma og Milan, som på rygtebørsen blev meldt interesseret i den blot 20-årige dansker.
Se mere: Se også: Italienske klubber jagter Eriksen
Og at der er noget om snakken, når de store klubber sættes sammen med
offensiv-spilleren, så er det ikke bare historier. I dag bekræfter Eriksens
agent nemlig, at Manchester City sidste sommer bød på hans unge, danske
klient.
Hvis Eriksen havde takket ja til tilbuddet, så kunne han være blevet en af de bedst betalte unge spillere i Europa, men det havde ingen interesse:
- Penge siger ham ikke noget. Han valgte at fokusere på sin udvikling, og i den forbindelse mener han, at han kan finde det i Ajax. Han har et fremragende forhold til Frank de Boer, og han har det rigtig godt i Amsterdam. Han skulle ikke bruge mere end ti sekunder til at overveje tilbuddet, siger Eriksens agent, Martin Schoots, til de Telegraaf.
Se mere: Se også: Christian Eriksen matchvinder i topbrag
Ifølge avisen var også den russiske storklub, Zenit Skt. Petersborg, interesseret i Christian Eriksen. Danskerens kontrakt med Ajax udløber i sommeren 2014.
