Spring til menuen (accesskey 1) Spring til menuen (accesskey 2) Spring til indhold (accesskey 3) Spring til søgefelt (accesskey 4) Spring til højrekolonnen (accesskey 5)

Edwin van der Sar tæt på toppost i Ajax

Den tidligere målmand forhandler i øjeblikket om at blive ny manager i Ajax Amsterdam

 

Ajax Amsterdam har udset sig den tidligere målmand Edwin van der Sar som fremtidig manager i klubben.

Den hollandske storklub har været uden manager i flere måneder, efter at Johan Cruyff i begyndelsen af året modsatte sig ansættelsen af Louis van Gaal som manager. Men nu skulle Ajax være tæt på at finde en løsning.

- Ajax kan bekræfte, at klubben forhandler med Edwin van der Sar om et ledende job. Forhandlingerne er fortsat i gang, skriver Ajax på sin hjemmeside.

Den tidligere målmand med en fortid i blandt andet Manchester United er den spiller, der med 130 landskampe har optrådt flest gange på det hollandske landshold.

Louis van Gaal varetager i dag jobbet som træner for Holland, efter at legenden Johan Cruyff som bestyrelsesmedlem i Ajax modsatte sig ansættelsen af van Gaal, da han mente, at den øvrige bestyrelse havde handlet bag hans ryg.

Redaktør: Mette Fleckner EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt
Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik