Holland

Edwin van der Sar tæt på toppost i Ajax

Den tidligere målmand forhandler i øjeblikket om at blive ny manager i Ajax Amsterdam

  • (Foto: AP)
(Foto: AP)

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

Ajax Amsterdam har udset sig den tidligere målmand Edwin van der Sar som fremtidig manager i klubben.

Den hollandske storklub har været uden manager i flere måneder, efter at Johan Cruyff i begyndelsen af året modsatte sig ansættelsen af Louis van Gaal som manager. Men nu skulle Ajax være tæt på at finde en løsning.

- Ajax kan bekræfte, at klubben forhandler med Edwin van der Sar om et ledende job. Forhandlingerne er fortsat i gang, skriver Ajax på sin hjemmeside.

Den tidligere målmand med en fortid i blandt andet Manchester United er den spiller, der med 130 landskampe har optrådt flest gange på det hollandske landshold.

Louis van Gaal varetager i dag jobbet som træner for Holland, efter at legenden Johan Cruyff som bestyrelsesmedlem i Ajax modsatte sig ansættelsen af van Gaal, da han mente, at den øvrige bestyrelse havde handlet bag hans ryg.

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Ledende digital redaktør:Anders Refnov
EKSTRA-redaktør:Lisbeth Langwadt
Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk