Persondata politik

Lucas Andersen klar for Ajax

Det er et spørgsmål om timer før Ajax offentligør aftalen med Lucas Andersen

  • Hollandsk fremtid for Lucas Andersen (Foto: Lars Poulsen)
Hollandsk fremtid for Lucas Andersen (Foto: Lars Poulsen)
1 af 1

Seneste fodbold liste

Hent flere

Mest læst i fodbold liste

Hent flere
 

De har fulgt ham i årevis og nu skulle aftalen være i hus.

Lucas Andersen skulle være klar for den hollandske mesterklub Ajax. Stortalentet har været i Holland i dag til lægetjek og for at forhandle de personlige betingelser på plads.

Det var netop de personlige betingelser for stortalentet, der var den sidste knast på vejen for at få en handel i hus.

Se mere:

Se også: Så meget betaler Ajax for AaB-komet

Forinden var AaB allerede blevet enig med Ajax om en handel. Nordjyderne forlangte i første omgang 12 mio. kr. for stortalentet, men parterne ender på en aftale i omegnen af 10 mio. kr. plus en videresalgsklausul på Lucas Andersen, så nordjyderne kan score endnu mere, hvis han på et senere tidspunkt bliver solgt.

Ajaxs danske scout, John Steen Olsen, har fulgt Lucas Andersen i flere år og gennem foråret havde han flere prominente navne fra Ajax i danmark for at se nærmere på stjerneskuddet.

Ronald de Boer, der er tilknyttet trænerstaben i Ajax, var på Herfølge Stadion i marts i et opgør, hvor Lucas Andersen på ingen måder strålede. Det har han gjort siden sæsonen begyndte og det har betydet, at Ajax-interessen er eksploderet de seneste uger.

Læs også:

Se også: Lynge: Vi beholder de unge stjerner

Så sent som i søndags sagde Lynge Jakobsen, at han ikke solgte spillere i dette transfervindue. Virkeligheden er en anden, når vinduet lukker i Holland i aften.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra AaBs sportschef, Lynge Jakobsen. Overfor Nordjyske bekræfter han dog ekstrabladet.dk's nyhed fra i morges.

- Han er ikke solgt, men han er i Holland nu, siger Lynge Jakobsen.

Det er endnu uklart, hvor lang en aftale Lucas Andersen får i Ajax.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik