Persondata politik

Smigret Boilesen jagtes af PL-klubber

Den danske venstreback er glad for den påståede engelske interesse, men koncentrerer sig om sin genoptræning i Ajax

  • (Foto: AP)
(Foto: AP)
1 af 1

Seneste fodbold

Hent flere

Mest læst i fodbold

Hent flere

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

Den talentfulde danske venstre back Nicolai Boilesen bliver i dag i Daily Mirror kædet sammen med et skifte til Premier League-klubben Southampton. Ifølge avisen vil Premier League-oprykkerne betale omkring 50 millioner for den unge dansker.

Trods den lange skadespause er Ajax-danskerens navn altså tilsyneladende ikke glemt hos klubberne rundt omkring i Europa, og det glæder den danske venstreback, som dog ikke selv kender meget til historien om Southampton. Det fortæller han, da ekstrabladet.dk fangede ham kort inden sin Ajax-træning i dag.

Se mere:

Se også: Boilesen tror ikke på landskampe i år

- Jeg har intet hørt om det. Jeg fik det at vide af den hollandske presse for 10 minutter siden. Det er det eneste, jeg endnu ved.

Kunne det være interessant med et skifte til Southampton i Premier League?

- Altså lige nu er det svært for mig at tage stilling til noget som helst, da jeg ingenting ved om det. Jeg er i gang med, og koncentrerer mig fuldt ud om min genoptræning her i Ajax. Men jeg er da meget smigret, hvis det er rigtigt, at en Premier League-klub har lagt et bud på mig. Men ellers har jeg ingen kommentarer, siger Nicolai Boilesen til ekstrabladet.dk.

Om det bliver til et skifte eller ej, så er der jo stadig et stykke tid til, du kan spille kampe igen. Hvor lang tid går der, inden du er klar til at spille igen?

- Det er svært at sætte tid på, men det går fremad. Hver dag kommer jeg et lille skridt tættere på at begynde at spille kampe igen. Men om det hedder tre uger, eller halvanden måned. Det er svært at sige, lyder det fra den sympatiske dansker.

- Det vigtigste for mig er at blive skadesfri. Hvornår det bliver, det er ikke så vigtigt. Det vigtigste er, at det går fremad, lyder det fra Boilesen.

Ud over Southampton, så fortæller Daily Mirror, at også PL-klubben Arsenal og AC Milan har vist interesse i den 20-årige dansker

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik