Holland

Gjorde han seriøst lige det? Her er årets mest usportslige optræden

Kasper Dolberg og Lasse Schönes holdkammerat Joel Veltman leverede søndag den mest usportslige gestus, du kommer til at se denne sæson

12. feb 14:30 AFC Ajax - Sparta Rotterdam

EredivisieStadion: Amsterdam ArenA, Holland Dommer: Paulus van Boekel
AFC Ajax
2
0
Slut
Sparta Rotterdam
Årets mest usportslige optræden.
1/2
Næste »

Med hånden afvæbnende i vejret signalerede Ajax-spilleren Joel Veltman, at han ville sparke bolden ud, så hans skadede holdkammerat Bertrand Traore kunne tilses af lægepersonalet.

Veltmans direkte modspiller Ivan Calero anerkendte den sympatiske gestus og slappede af et kort øjeblik. Det skulle han ikke have gjort.

Ajax-spilleren havde nemlig andre planer og udnyttede øjeblikket til at rykke forbi Sparta-backen og drøne fri til at slå et indlæg mod de lurende Ajax-angribere.

En særdeles usportslig optræden. Heldigvis - fristes man til at sige - resulterede svinestregen ikke i et Ajax-mål. I så fald havde den hollandske landsholdsspiller fået endnu flere klø, end han allerede har.

SE DEN GROTESKE SITUATION I TOPPEN AF ARTIKLEN

De sociale medier kogte selvsagt over med indignation. Her blev Veltman både ført til skafottet og henrettet uden mulighed for at forsvare sig.

nicolai-joergensen Holland - 9. feb. 2017 Modstandere hylder Nicolai Jørgensen: Han er den bedste

Det var et trick
Det lod dog heller ikke til at bekymre ham synderligt, at han havde begået en svinestreg, der, uden at påføre andre skade, alligevel kan måle sig med de vildeste eftertacklinger i sporten.

- Åh, det var et trick, smilede forsvarsspilleren til hollandske medier efter kampen, som Ajax vandt 2-0.

- Bertrand lå på jorden, og jeg tænkte: det her vil jeg bruge. Så jeg lod som om, jeg ville skyde bolden ud. I det øjeblik, da modstanderen kiggede rundt, løb jeg forbi ham. Jeg ved godt, jeg ikke får nogle præmier for det, men det var et trick, og mere var der ikke i det, sagde Veltman.

Flere har foreslået, at det hollandske fodboldforbund bør straffe ham. Blandt andet for at være et dårligt forbillede for de unge, der sidder og ser med.

- Jeg venter altid selv med at stoppe med at spille, indtil bolden er sparket ud. Nu skal vi heller ikke gøre en større ting ud af det, lød det afvæbnende fra danskernes holdkammerat om situationen, der også fik de to trænere til at skændes på pressemødet efter kampen.

SE KLIPPET I TOPPEN AF ARTIKLEN

Ajax Amsterdam vandt kampen 2-0 blandt andet på et mål af Kasper Dolberg, der dermed også lukkede munden på Ajax-legenden Wim Kieft, der havde kritiseret ham (læs mere om det her). Med sejren holder man fast i 2. pladsen - fem point efter Nicolai Jørgensens Feyenoord.

Jørgensens klub vandt lørdag ligeledes 2-0. Dog uden at danskeren og Æresdivisions-topscoreren kom på tavlen. Dermed er han fortsat noteret for 15 scoringer. Dolberg er med sin scoring nu delt Ajax-topscorer med ti mål.

Kom helt tæt på Kasper Dolberg her. Hvem er han egentlig? Mor og far viser barndomsbilleder og fortæller den overraskende historie

soeren-lerby EKSTRA Sport og Spil Kæmpeportræt af danskerklubben Ajax: Fra stjernestunder til forræderi og karrierestop

Du kan se Kasper Dolbergs tiende sæsonscoring i klippet herunder

Læs også

Seneste fodbold
Hent flere
Mest læst i fodbold
Hent flere
Tipsbladet
Optakt: FC Nordsjælland - Lyngby BK
Mustafa Amini debuterede i australsk sejr
Se Dolberg trylle: Hollandsk freestyler udfordrer den danske angriber
Randers-flop får ophævet kontrakt i Holland
Rusland hyrer nordkoreanere til byggeri: Bryder menneskerettigheder
Esbjerg præsenterer stort millionunderskud: Vi er i en alvorlig situation
EKSTRA Sport og spil