Afsløring: Her er Bendtners nye lave løn

Nicklas Bendtners løn reduceres til en tredjedel med skiftet fra Nottingham F. til Rosenborg - får i omegnen af fire mio. kr. i årsløn

06:33
TV: Derfor er Bendtners skifte både et chok og noget, danskerne har svært ved at fatte

Nicklas Bendtner befinder sig i sin bedste fodboldalder for at toppræstere på banen, men fodboldmæssigt har de senere år været et gevaldigt sidespor og en lang nedtur for den 29-årige angriber.

Wolfsburg og den tyske mentalitet blev aldrig lykken for Bendtner, siden faldt han aldrig formen og kontinuiteten i Nottingham Forest. Nu skal karrieren kickstartes på ny på et betydeligt lavere niveau i Rosenborg, den 25. bedste liga i Europa.

Skiftet til norsk fodbold markerer også et markant lønnedgang for angriberen. Nicklas Bendtners løn bliver reduceret med næsten to tredjedele.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger får Nicklas Bendtner en årsløn i Rosenborg i omegnen af fire mio. kr. Det inkluderer det sign-on-fee han fik på ét par millioner kroner i forbindelse med kontraktunderskrivelsen mandag i København.

Med aftalen bliver Nicklas Bendtners den bedst lønnede spiller i Rosenborg. Forsvarsspilleren Tore Reginiussen toppede den seneste officielle løn-statistik fra 2015, hvor han tjente 3,15 mio. kr. Siden har Mike Jensen forlænget sin kontrakt og når de officielle tal for 2016 foreligger ventes han at være den bedst lønnede i Rosenborg. (I 2015 tjente han 1,9 mio. kr.)

Skandinavien - 7. mar. 2017 - kl. 09:28 Bendtners anden klub i Norge: Fra aprilsnar til virkelighed på 339 dage

Skandinavien - 7. mar. 2017 - kl. 07:39 Chok-skifte startede som en joke: Bendtner har været dyr

Ingen personlige bonusser
Nicklas Bendtner kan kun tjene flere penge, hvis Rosenborgs kollektiv præsterer på banen og genvinder mesterskabet eller kvalificerer sig til Champions League-gruppespillet, alternativt Europa League-gruppespillet til efteråret.

Til gengæld er der - ifølge Ekstra Bladets oplysninger - ingen personlige bonusser indbygget i angriberens aftale, hvis han eksempelvis bliver topscorer i Tippeligaen eller scorer 10-20 eller 25 mål i løbet af sæsonen. Den norske mesterklub honorerer kun kollektivet.

Nicklas Bendtner røg hurtigt ud af svingdøren i Nottingham, hvor han ikke fik penge med. Der var således ingen sign-off efter de blot seks måneder i Nottingham Forest. Til gengæld fik englænderne et symbolsk beløb i omegnen af én mio. kr. i overgangssum for angriberen.

Med den nye aftale kommer Bendtner på 'sulteløn' i forhold til tidligere tider. Man kan sige, at den 29-årige angriber investerer lidt i at få karrieren tilbage på det spor, hvor den ikke har været siden 2012, da han leverede varen under under EM 2012.

Siden afskeden med Arsenal er lønnen kun gået én vej for Nicklas Bendtner de senere år. Da han transferfrit skiftede til Wolfsburg, tjente han godt nok 22,5 mio. kr. om året. Da samarbejdet med den tyske klub ophørte sidste forår, fik han et gyldent håndtryk på 15 mio. kr.

Løsningen blev en lønnedgang og en to-årig aftale i Nottingham Forest efter et langt tilløb over flere måneder. Her fik han forhandlet en aftale på plads med en årsløn på 11,5 mio. kr. i den kontrakt, der stod til udløb i 2018.

Nu har Nicklas Bendtner lavet en tre-årig aftale med Rosenborg, hvor lønnen har fået et alvorlig hak nedad. Men det ligger i kortene, at han er væk efter den første sæson, hvis han står tilbage som klubbens topscorer og har leveret varen i den norske mesterklub.

Fra La Liga til den japanske 2. division. Den kan Nicklas Bendtner alligevel ikke stikke, men det var hvad Michael Laudrup gjorde i sommeren 1996. Foto: Claus Lunde Ekstra Bladet+ Chokeret over Bendtners valg? Her er ti andre gakkede danske transfers

Christian Nørgaard og Uros Matic er begge to blandt de 30 bedst betalte i Superligaen. Foto: Polfoto Ekstra Bladet+ Eksklusivt: Her er de 30 bedst lønnede i Superligaen

Rafael van der Vaart er med afstand Superligaens bedst betalte spiller. Foto: Polfoto. Ekstra Bladet+ Her er oversigten: Så meget tjener de fem bedste i din Superligaklub

Skandinavien - 7. mar. 2017 - kl. 13:48 Bendtner-effekten: Tippeligaen vises nu på dansk TV

TV: Husker du unge Bendtner: Jeg ved, jeg kan blive en af verdens bedste

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen