Indlæser...

Olsen: Vi holder øje med Løvenkrands

Landstrænerteamet har bestemt ikke glemt succesfulde Peter Løvenkrands i Newcastle

09:05, 17. mar 2010 | Hans-Henrik Hare

Peter Løvenkrands' succes i Newcastle kan nu give adgang til VM. (Foto: AP)
Peter Løvenkrands' succes i Newcastle kan nu give adgang til VM. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Seneste i Fodbold

Annonce

  • Seneste i Sport
Annonce

Mens snakken går på folk som Rajko Lekic, Morten ’Duncan’ Rasmussen og Søren Larsen, har Peter Løvenkrands med stor succes hygget sig i Englands næstbedste række med en stribe scoringer.

En succes der ikke er gået landstræner Morten Olsens næse forbi.

- Løvenkrands var og er en del af vores hold. Han har jo lavet en masse mål, så vi kigger på ham, og naturligvis er han inde i billedet til VM, siger Morten Olsen til B.T.

Løvenkrands har ikke været en del af landsholdet i halvandet år, men har været med til både VM i 2002 og EM to år senere.

Og angriberen er ikke overraskende ganske tilfreds med den opmærksomhed, han har skabt.

VM vil være bonus
- Selvfølgelig er jeg glad for at høre, at Morten Olsen stadig har mig i tankerne. Jeg er ærgerlig over, at jeg ikke var med i Østrig, for jeg er i fantastisk form lige nu.

- Når jeg ikke var med i sidste landskamp, har jeg valgt at fokusere på klubholdet og på at være med til at få os op i Premier League. Hvis jeg scorer mål nok i Newcastle, så kan det være, at min bonus bliver en udtagelse til VM-truppen, siger Løvenkrands til avisen.

I alt er det blevet til 10 træffere denne sæson for Newcastle og er netop blevet kåret til månedens spiller i klubben i februar.

Newcastle United ligger sammen med West Bromwich suverænt i spidsen for The Championship.

Hent kampene for dit favorithold ind i din iPhone-kalender - hent app´en her

Annonce