Tilbage til mobilsitet
Indlæser...

Terrorister vil myrde Beckham og Rooney

På en video opfordrer tilhængere af Osama bin Laden til attentater på fodbold- og musikstjerner

12:29, 19. aug 2007 (Opdateret tid: 12:42, 19. aug 2007) | Michael Winther-Rasmussen

David Beckham og Wayne Rooney er blandt de mål, der fremhæves i en terrorvideo på internet. (Foto: AP)
David Beckham og Wayne Rooney er blandt de mål, der fremhæves i en terrorvideo på internet. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Seneste i Fodbold

Annonce

  • Seneste i Sport
Annonce

Nogle af verdens største ikoner inden for fodbold og musik bliver nu direkte udpeget som terrormål af al-Qaeda-sympatisører.

Ifølge den engelske avis News of the World er der lagt en video ud på internet, hvor der opfordres til attentater på blandt andet fodboldstjernerne David Beckham, Wayne Rooney og Thierry Henry.

Videoen skal være lagt ud på en skotsk hjemmeside, der ofte har udtrykt støtte til angreb på vesterlændinge. Videoen blev offentliggjort tidligere på ugen, og skulle nu også have nået den populære video-delingsside YouTube.

I videoen præsenteres fodboldstjernerne som 'onde' med en 'kriminel' indflydelse på unge muslimer. Filmen viser blandt andet et billede af Wayne Rooney og teksten 'Why do u love the evildoers?' (hvorfor elsker du dem, der gør ondt?, red.). Efter at have vist billeder af fodboldstjernerne og amerikanske musikstjerner som P Diddy og Justin Timberlake viser filmen en stribe billeder af kirkegårde og lig. Blandt andet et billede af fødderne på et lig med et tåmærke påskrevet 'Death' (død, red.).

Henover skærmen lyder budskabet 'Every soul shall taste death' (alle sjæle skal smagen døden,red.).

Det meste af den underliggende lyd på videoen er en prædiken, som en militant imam gennemførte for nylig i London. Budskabet i prædikenen er blandt andet, at muslimer, der holder af sport og musik er dømt til evig forbandelse som de 'vantro', de tilbeder.

- Der er ingen tvivl om, at denne video udpeger sportsstjerner som potentielle mål, erklærer terrorekspert Neil Doyle til News of the World.

- Ved at vælge ordene med omhu, bruge dobbeltbetydning og skjulte trusler, forsøger folkene bag at holde sig inden for lovens rammer. Men budskabet er klart - billederne af lig og grave er provokerende og understøtter truslen. At det så er ude på YouTube er chokerende.

Hent kampene for dit favorithold ind i din iPhone-kalender - hent app´en her

Annonce