De 34-foldige argentinske fodboldmestre River Plate er tilbage i den bedste
argentinske række efter sidste års højst overraskende nedrykning, der var
den første i klubbens 110 år lange historie.
Oprykningen blev sikret med en 2-0-sejr over Almirante Brown lørdag, i en kamp hvor begge River Plates mål blev scoret af den franske angrebsveteran David Trezeguet.
River Plate trænes af den tidligere landsholdsspiller Matias Almeyda med fortid i bl.a. Lazio, Parma og Inter.
