Thomas Enevoldsen kom på måltavlen i dagens danskeropgør i den bedste belgiske
liga, da Mechelen og Club Brugge spillede 3-3 i en kamp, hvor Niki Zimling
indkasserede en advarsel.
Pointtabet var Club Brugges første efter sejre i sæsonens to første kampe, mens Mechelen fortsat er ubesejret og er noteret for fem point for de første tre kampe.
Enevoldsen blev skiftet ud midt i anden halvleg, mens Mads Junker spillede hele kampen for hjemmeholdet. Nicklas Pedersen var ikke i truppen hos Mechelen.
Gæsterne havde Niki Zimling og Jim Larsen på banen i hele kampen, mens Jesper Jørgensen fortsat sidder ude med en skade.
Lior Rafaelov scorede to af Club Brugges mål og er nu topscorer i den belgiske liga med fire mål i de tre første kampe.
