Persondata politik

Fodboldtræner brutalt knivdræbt

Fodboldklubben New York Red Bulls er rystet efter knivdrab på træner på åben gade

Fodbold Mest læste

Seneste i Fodbold

Hent flere

EKSTRA Sport og spil

 

Thierry Henrys klub New York Red Bulls er ramt af et tragisk dødsfald.

Ungdomstræner i klubben Michael Jones blev søndag morgen lokal tid brutalt stukket ned på Manhattans Union Square. Han døde ved ankomsten til Bellevue Hospital kort tid efter.

Jones, der var en vellidt mand i klubben, havde været ude med sin kæreste aftenen inden, men de to var skiltes ved midnatstid.

Ifølge vidner blev 25-årige Jones klokken 4.30 set i diskussion med en anden mand.

Politiet blev tilkaldt til gerningsstedet, hvor Jones blev fundet i en blodpøl. Han var blevet stukket i ryggen og brystet og havde tilmed fået skåret det ene øre af.

Drabsmanden stadig på fri fod
Det er endnu uvist, hvad han lavede i tidsrummet frem til overfaldet.

Politiet offentliggjorde søndag aften overvågningsbilleder, der viser drabsmanden. Han er dog stadig på fri fod.

- Dette er i sandhed en sørgelig dag for fodboldmiljøet, og vi vil gøre vores yderste til opklaringen af denne sag. Vore tanker og bønner går til Michaels familie, skriver klubben i en pressemeddelelse, hvor man samtidig hylder ham og kalder ham 'en fantastisk træner, der elskede fodbold'.

New York Red Bulls trænes af den tidligere FCK-træner Hans Backe, har blandt andre AGF-legenden Jan Halvor Halvorsen som assistenttræner. Michael Jones, der var født i Liverpool, var træner hos Red Bulls' Youth Training Program.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik