Angriberen Nicklas Pedersen kom lørdag aften på måltavlen for sin klub, KV
Mechelen, i den belgiske fodboldliga.
Danskeren bragte i første halvleg sin klub foran 1-0, men hjemmeholdet Zulte-Waregem fik udlignet til slutresultatet 1-1 i anden halvleg.
Med til historien hører, at Mechelen fik en spiller vist ud allerede efter seks minutter.
Thomas Enevoldsen fik de sidste 13 minutter på banen for Mechelen, da han afløste netop Nicklas Pedersen.
