Onsdagens kamp i den argentinske liga mellem Independiente og Belgrano måtte
afbrydes kort før pausefløjtet, da hjemmeholdets tilskuere begyndte at kaste
kanonslag på banen.
Et af kanonslagene havnde cirka en meter fra udeholdets målmand Juan Carlos Olave, der faldt til jorden, da kanonslaget sprængte.
Mens den tilskadekomne Belgrano-målmand modtog hjælp fra læger og holdkammerater, forsøgte Independiente-spillere og holdets træner Amerigo Gallego at berolige de ophidsede fans.
Se også: Se også: TV: Slagter målmand med kung fu-spark
Lige lidt hjalp det dog, og da endnu et kanonslag landede tæt på Juan Carlos Olave, måtte han og medspillerne flygte fra banen.
Konflikt mellem fans og ledelse
Kampen blev efterfølgende afbrudt af dommeren Saul Laverni, der ikke turde
stå inde for spillerne sikkerhed.
På det tidspunkt førte Belgrano kampen 1-0, og det forventes at kampen bliver spillet færdig på et senere tidspunkt på et tomt stadion.
Se også: Se også: Betjent mister finger i fodboldslagsmål
Supporternes voldsomme opførsel skyldes angiveligt en krise mellem fangrupperingen 'Barrabravas' og Independientes ledelse.
Se Independientes 'fans' kaste kanonslag mod målmanden i tv-indslaget over artiklen
