Persondata politik

Gascoigne behandles i USA

Den tidligere engelske storspiller Paul Gascoigne indlagt til behandling for afhængighed af alkohol og valium

Fodbold Mest læste

Seneste i Fodbold

EKSTRA Sport og spil

 

Billeder af en beruset og oppustet Paul Gascoigne ramte tirsdag den engelske avis The Mirror, og nu sendes den tidligere fodboldstjerne til behandling i USA. Det oplyser hans manager-bureau mandag i en pressemeddelelse.

- Alkoholikeren Paul Gascoigne har haft det svært på det sidste. Han har bedt om hjælp og er blevet indlagt på en klinik i USA. Han har komplekse problemer, som nu bliver behandlet af professionelle, lyder det ifølge Sky Sports i pressemeddelelsen.

- Paul er meget rørt og overvældet over alle de generøse tilbud om hjælp og støtte, han har fået de sidste dage. Han er motiveret for at forstå og kontrollere sin afhængighed under vejledning, lyder det i meddelelsen fra GamePlan Solutions .

Læs også: Se også: Schmeichel om Gazza: Hjælp ham dog

45-årige Paul Gascoigne har siden karrierestoppet i 2004 igen og igen været i overskrifterne får alkoholisme, spritkørsel, stofmisbrug, selvmordsforsøg og indlæggelser.

Flere venner af 'Gazza' udtalte i The Mirrors artikel, at de frygtede, han var ved at slå sig ihjel med sin afhængighed, der ifølge avisen involverer en blanding af valium og alkohol.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik