Beckham og co. finaleklar

Robbie Keane scorede målet, da LA Galaxy spillede sig i finalen om det nordamerikanske mesterskab

Veteranerne Robbie Keane og David Beckham havde grund til at juble over endnu en finale. LA Galaxy er forsvarende MLS-mestre. (Foto: AP/Ted S. Warren)
Veteranerne Robbie Keane og David Beckham havde grund til at juble over endnu en finale. LA Galaxy er forsvarende MLS-mestre. (Foto: AP/Ted S. Warren)

David Beckham og co. fra Los Angeles Galaxy er klar til en ny finale i den nordamerikanske Major League Soccer efter at have overlevet returkampen i Western Conference-finalen mod Seattle Sounders søndag nat.

Efter 3-0-sejr i hjemmekampen slap Galaxy med et 1-2-nederlag i nattens returkamp, hvor Seattle skabte spænding med en 2-0-føring på mål af Eddie Johnson og Zach Scott foran 44.575 tilskuere, men irske Robbie Keane omsatte midt i anden halvleg et straffespark til 1-2 og afgjorde dermed i realiteten kampen.

Keane scorede to mål i det første opgør, og den irske veteran har med i alt 21 scoringer i sæsonen vist sig at være en god investering for Galaxy.

Med 1-2-resultatet vinder Galaxy samlet 4-2 og er klar til finalen om det nordamerikanske mesterskab - den såkaldte MLS Cup.

Modstanderen bliver Houston Dynamo, der spillede 1-1 mod DC United i returkampen i Eastern Conference-finalen efter at have vundet hjemmekampen med 3-1. Dered er Houston Dynamo også finaleklar med cifrene 4-2.

Finalen spilles i Los Angeles 1. december.

Slutspillet i Major League Soccer:

Eastern Conference:

Knockout-runde:

Chicago Fire-Houston Dynamo 2-1

Semifinaler:

DC United-New York Red Bulls 1-1

Houston Dynamo-Sporting Kansas City 2-0

New York Red Bulls-DC United 0-1 (samlet 1-2)

Sporting Kansas City-Houston Dynamo 1-0 (samlet 1-2)

Finaler:

Houston Dynamo-DC United 3-1

DC United-Houston Dynamo 1-1 (samlet 2-4)

Western Conference:

Knockout-runde:

LA Galaxy-Vancouver Whitecaps 2-1

Semifinaler:

Real Salt Lake-Seattle Sounders 0-0

San Jose Earthquakes-LA Galaxy 1-0

Seattle Sounders-Real Salt Lake 1-0 (samlet 1-0)

LA Galaxy-San Jose Earthquakes 3-1 (samlet 3-2)

Finaler:

LA Galaxy-Seattle Sounders 3-0

Seattle Sounders-LA Galaxy 2-1 (samlet 2-4)

MLS Cup:

Finale 1/12: LA Galaxy-Houston Dynamo 2-1

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen