Persondata politik
Intl. fodbold

Her er lørdagens fodboldbrag

Londonbrag, Barcelona, Manchester United, Real Madrid, Liverpool, Dortmund, Viggos comeback og store italienske opgør - der er fuld knald på lørdagens fodbold i tv

  • Andres Iniesta, Lionel Messi og co. i Barcelona får besøg af Zaragoza i den spanske liga lørdag aften. (Foto: AP/Manu Fernandez)
Andres Iniesta, Lionel Messi og co. i Barcelona får besøg af Zaragoza i den spanske liga lørdag aften. (Foto: AP/Manu Fernandez)
1 af 1

Seneste fodbold

Hent flere

Mest læst i fodbold

Hent flere

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

Lørdagens tv-fodboldbrag indledes hårdt kl. 13.45 med lokalopgøret i Nordlondon mellem Arsenal og Tottenham på Emirates Stadium og slutter først ved midnatstid, når kampen mellem Real Madrid og Athletic Bilbao fløjtes af.

I mellemtiden kan man smide sig på sofaen og i tv-kampe følge bl.a. Liverpool, Manchester United, Dortmund, Schalke, Malaga, Valencia, Barcelona, Juventus og aftenens to store italienske opgør mellem først Juventus - måske med Nicklas Bendtner på banen - og Lazio og siden mellem Napoli og AC Milan.

Læs også:

Se også: Avis: AC Milan lurer på Real Madrid-trio

Man kan også med egne øjne se, om Stephan Andersen er tilbage i Evian-målet, eller om den danske landsholdskeeper fortsat er bænket på det franske mandskab, hvor Daniel Wass ventes at starte inde mod Saint Etienne.

Læs også:

Se også: Syndebukken Stephan: Jeg vil væk

Derudover får Viggo Jensen sit comeback som Superliga-træner, når Silkeborg gæster SønderjyskE i Superligaen, og så bliver det spændende at se, om 18-årige Viktor Fischer igen er i startopstillingen for Ajax, og om ugens varmeste danske fodboldnavn kan følge op på sidste weekends succes, når den hollandske storklub kl. 19.45 tager imod Venlo.

Læs også:

Se også: Fornem hæder til komet-Fischer

En time tidligere er førende PSV Eindhoven på besøg hos Den Haag, og her er det et større spørgsmålstegn, om der er plads til ex-FCK'eren Mathias Zanka Jørgensen hos PSV.

Der bliver heller ingen ny Zlatan Ibrahimovic-opvisning, idet ugens superstjerne i international fodbold fortsat sidder ude med karantæne, når Paris Saint-Germain i den franske liga tager imod Rennes i den tætte franske liga, hvor rundens topopgør spilles søndag mellem Bordeaux og Marseille.

Læs også:

Se også: Wenger hylder Zlatan: Umuligt for normal atlet

I Sverige er der kvalifikation til Allsvenskan mellem Sundsvall og Halmstad, der er topopgør i den Rangers-løse skotske Premier League, når Aberdeen kl. 13 tager imod mestrene Celtic, og for feinschmeckere gælder det naturligvis om at følge det samtidige topopgør i den tyske 2. Bundesliga mellem ubesejrede Braunschweig og Ingolstadt ...

Her er lørdagens fodboldkampe i tv:
13.45 Arsenal-Tottenham, Premier League (6'eren)
15.30 Dortmund-Greuther Fürth m.fl., Bundesligaen (Eurosport 2)
16.00 Osasuna-Malaga, Spanien (Canal 8)
16.00 Liverpool-Wigan m.m., Premier League (6'eren)
17.00 SønderjyskE-Silkeborg, Superligaen (TV 2 Sport)
18.00 Juventus-Lazio, Serie A (Canal 8)
18.00 Valencia-Espanyol, Spanien (Canal 9)
18.30 Norwich-Manchester United, Premier League (6'eren)
18.30 Leverkusen-Schalke, Bundesligaen (Eurosport 2)
20.00 Evian-Saint Etienne, Frankrig (TV 2 Sport)
20.00 Barcelona-Zaragoza, Spanien (Canal 9)
20.45 Napoli-AC Milan, Serie A (Canal 8)
22.00 Real Madrid-Athletic Bilbao, Spanien (6'eren)

Mmmmm ....

På ekstrabladet.dk kan man følge kampene mål for mål her.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik