Persondata politik

Traumatiseret Ronaldo vejer 118 kg

Den tidligere angrebsstjerne har kæmpet med overvægt, siden karrieren stoppede. Han vejer nu 118 kilo

  • Den tunge Ronaldo ses her i december til et pressemøde forud for VM i Brasilien i 2014. Ved hans side står Ricardo Teixeira, der er formand for det brasilianske fodboldforbund CBF (Foto: AP)
Den tunge Ronaldo ses her i december til et pressemøde forud for VM i Brasilien i 2014. Ved hans side står Ricardo Teixeira, der er formand for det brasilianske fodboldforbund CBF (Foto: AP)
1 af 1

Seneste fodbold

Hent flere

Mest læst i fodbold

Hent flere

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

Halvandet år efter, at den brasilianske fodboldstjerne Ronaldo stoppede sin flotte karriere, er vægten nået op på bekymrende høje tal.

I et sundhedsprogram i brasiliansk tv viser en vejning af den 36-årige tidligere målsluger, at han nu vejer 118 kilo. Derfor indleder den 183 centimeter høje Ronaldo nu en tre måneder lang slankekur.

- Det er traumatisk. Jeg har en skræk for at stille mig op på vægten. Jeg har altid undgået det, og derfor har trænerne ladet mig løbe en time ekstra for at se, om jeg var i form, forklarer Ronaldo.

Siden han i februar 2011 stoppede som angriber for den brasilianske klub Corinthians, har han efter eget udsagn ikke dyrket nogen former for sport.

- Jeg var professionel sportsmand i 20 år, og det stiller store krav. Derfor har jeg valgt at tage en tid, hvor jeg intet foretager mig for at vænne kroppen til, at det er forbi, siger Ronaldo til tv-stationen O Globo.

Ronaldo er med sine 15 mål den mest scorende spiller nogensinde ved VM-slutrunder og blev tre gange kåret som verdens bedste fodboldspiller. I sine år i europæisk fodbold spillede han for PSV Eindhoven, Barcelona, Inter, Real Madrid og AC Milan.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik