Fodboldtræner brutalt knivdræbt

Fodboldklubben New York Red Bulls er rystet efter knivdrab på træner på åben gade

  • Michael Jones døde søndag på hospitalet efter at være blevet stukket ned på gaden. (Foto: AP)
Michael Jones døde søndag på hospitalet efter at være blevet stukket ned på gaden. (Foto: AP)

Thierry Henrys klub New York Red Bulls er ramt af et tragisk dødsfald.

Ungdomstræner i klubben Michael Jones blev søndag morgen lokal tid brutalt stukket ned på Manhattans Union Square. Han døde ved ankomsten til Bellevue Hospital kort tid efter.

Jones, der var en vellidt mand i klubben, havde været ude med sin kæreste aftenen inden, men de to var skiltes ved midnatstid.

Ifølge vidner blev 25-årige Jones klokken 4.30 set i diskussion med en anden mand.

Politiet blev tilkaldt til gerningsstedet, hvor Jones blev fundet i en blodpøl. Han var blevet stukket i ryggen og brystet og havde tilmed fået skåret det ene øre af.

Drabsmanden stadig på fri fod
Det er endnu uvist, hvad han lavede i tidsrummet frem til overfaldet.

Politiet offentliggjorde søndag aften overvågningsbilleder, der viser drabsmanden. Han er dog stadig på fri fod.

- Dette er i sandhed en sørgelig dag for fodboldmiljøet, og vi vil gøre vores yderste til opklaringen af denne sag. Vore tanker og bønner går til Michaels familie, skriver klubben i en pressemeddelelse, hvor man samtidig hylder ham og kalder ham 'en fantastisk træner, der elskede fodbold'.

New York Red Bulls trænes af den tidligere FCK-træner Hans Backe, har blandt andre AGF-legenden Jan Halvor Halvorsen som assistenttræner. Michael Jones, der var født i Liverpool, var træner hos Red Bulls' Youth Training Program.

Læs også

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Seneste fodbold
Hent flere
Mest læst i fodbold
Hent flere
Tipsbladet
SønderjyskE med tysk kort i keeperkabale: En god løsning
Svensk klub afviste millionbud på Mads Albæk
Optakt: Lyngby BK - Esbjerg fB
Superligaens bedste: OB tager kvantespring
DBU afviser FC Midtjyllands Sparv-appel
Ligastats: Nordsjællandsk arbejdshest og succesdebut i FCK
EKSTRA Sport og spil