Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel

Kim Milton dømmer Intercontinental Cup-finale

FODBOLD: Den dansker dommer skal styre begivenhederne, når Bayern München møder Boca Juniors i Tokyo

Den danske dommer Kim Milton Nielsen er blevet valgt til at dømme finalen mellem FC Bayern München og CA Boca Juniors i den såkaldte Intercontinental Cup, som er det uofficielle verdensmesterskab for klubhold.

- Det er en glædelig overraskelse og en god sidegevinst. Den kamp er der kun få dommere, der får, og kun hvert andet år giver man en europæer muligheden, så selvfølgelig er jeg glad, siger Kim Milton Nielsen til Ritzau.

Finalen skal spilles i Tokyo i Japan tirsdag den 27. november, og med sig på den ene sidelinie får Kim Milton Nielsen selskab af en anden dansker, Jørgen Jepsen. Kampens anden liniedommer bliver svenskeren Mikael Nilsson.

Den 41-årige Kim Milton har for længst slået sit navn fast i internationale sammenhænge, og fremtidsdrømmene er da også af en vis kaliber.

- En VM-finale er selvfølgelig det højeste, man kan nå, for det er verdens største turnering, men EM-finalen og Champions League-finalen står også højt på ønskelisten, siger han.

Den 10. november skal Kim Milton Nielsen dømme den første af de to VM playoff-kampe mellem Slovenien og Rumænien.
/ritzau/

Læs også

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Seneste fodbold
Hent flere
Mest læst i fodbold
Hent flere
Tipsbladet
Europa League-skuffelse til Højbjerg, mens Celta Vigo- og Ajax-danskere er videre
Overblik: Her er FCK's mulige Europa League-modstandere
Mourinho om Darmian: Klubben vil lade ham tage afsted
Ishak: Tror, der sker meget i transfervinduet
Stryger Larsen og Austria Wien var 20 minutter fra Europa League-avancement
Europa League-opgør udsættes på grund af tåge
EKSTRA Sport og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen